Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Thorborg: Drop store it-firmaer til offentlige projekter

Sæt fuld fart på digitaliseringsstrategien, men drop nu de store it-firmaer, der gør projekter dyrere, forsinker projekter og blotter dem for innovation, lyder det fra Martin Thorborg.

Tung og præget af kancellisprog fra gammel tid.

Sådan er Danmarks nye digitaliseringstrategi for 2011 til 2015 ifølge it-iværksætteren og Jubii-stifter Martin Thorborg, der i dag er bosat i USA, hvor han driver firmaet Spamfighter.

Han mener, at man skal tænke sig grundigt om, selvom gode, nye it-løsninger til skoler og i folks hjem er den rigtige vej at gå for Danmarks offentlige sektor.

Blandt andet skal man ikke ukritisk lappe de input i sig, som KMD's direktør Lars Monrad-Gylling er kommet med. Dem kan du læse om her.

"Jeg kan se Lars Monrad-Gylling sidde og gnide sine fede hænder og tænke: 'Yes flere penge til Kommunedata'."

"Men hvorfor ikke i stedet slå to fluer med et smæk og sætte gang i en masse iværksætter-virksomheder?" siger Martin Thorborg.

I stedet for at de store it-virksomheder skal løfte den vigtige opgave med at digitalisere Danmark, bør et afmålt beløb af it-investeringer øremærkes små og mellemstore it-firmaer, foreslår Martin Thorborg.

"Mange af de it-løsninger, der skal laves på skoler og i folks hjem, kan sagtens laves af iværksættere," vurderer Martin Thorborg.

I praksis kunne man eksempelvis lave nogle konkurrencer på udvalgte områder, som man gerne ser en fiks it-løsning på.

De stores meritter

For meritterne hos de store taler ikke til deres fordel, mener Martin Thorborg.

"Vi ved, hvad der sker, når vi lægger pengene hos de store. Det kommer til at tage 100 år. Det kommer til at blive 10 gange så dyrt, det bliver ikke særligt innovativt, og det bliver forsinket af helvede til," siger Martin Thorborg. 

Små it-firmaer og iværksættere vil også lave nogle fejl, men de tænker væsentlige mere innovativt, mener Martin Thorborg.

"Og så er det liv eller død for dem," siger han.

Man kunne stille krav til dokumentation til de små it-virksomheder, når de går i gang med løsningerne, så andre kan tage over, hvis det skulle gå galt for dem, foreslår Martin Thorborg.

Ved at satse på iværksætteriet og de små virksomheder vil it-investeringerne i den offentlige sektor altså ikke blot give effektiviseringerne her og nu.

Investeringerne vil også gavne eksporten via støtte til iværksættere, mener Martin Thorborg.

"Andre lande kæmper med de samme problemer som os, så hvis vi får udviklet innovative løsninger, så er der et stort eksportpotentiale," siger Martin Thorborg.

Computerworld vil i den kommende tid tale med forskellige aktører om deres forventninger, håb og ideer til strategien, der skal forme fremtidens digitale Danmark




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere