Artikel top billede

Malou Aamund bliver direktør i Microsoft Danmark

Malou Aamund er blevet ansat som direktør i Microsoft Danmark og dropper ud af Folketinget inden for de kommende uger.

Folketingsmedlem for Venstre, Malou Aamund,  begynder 1. februar som salgsdirektør i Microsoft Danmark.
 
Her får hun ansvaret for salget af Microsoft-produkter til store private virksomheder.
 
Ansættelsen betyder, at Malou Aamund forlader Folketinget før planlagt. 
 
Ikke planen
"Det var egentlig ikke min plan, men jeg blev tilbudt en stilling i Microsoft, som jeg ikke kunne sige nej til," siger Malou Aamund.
 
Stillingen som salgsdirektør i afdelingen for salg til de store virksomheder passer 'som hånd i handske' til hende, mener hun, der tidligere har arbejdet i en række forskellige stillinger i IBM i 10 år.
 
"Jeg har jo siddet i senior-salgs-leder-stillinger i IBM i mere end 10 år og har siddet som både anden- og tredjelinje-leder med stort salgsansvar i både ind- og udland. Så selve discplinen har jeg erfaring med. Nu glæder jeg mig til at komme ind og arbejde med de rigtigt store kunder i Danmark," siger hun. 
 
Hun mener, at de danske virksomheder står overfor nogle åbenlyse udfordringer.
 
Det gælder eksempelvis konkurrenceevne og produktivitet.
 
"Det er områder, hvor det er oplagt at tage fat, for vi ved godt, at vi ikke kan konkurrerere på løn, så det er på arbejdsprocesser og videndeling og den slags, at vi skal være produktive" siger hun.
 
Snyder ikke vælgerne
Egentlig havde Malou Aamund planer om at genopstille til Folketinget, hvortil der vil blive udskrevet valg i løbet af i år.
 
De planer er nu endegyldigt droppet, og hun afviser blankt, at hun på noget tidspunkt skulle kunne finde på at genopstille til Folketinget.
 
"Der er jo aldrig et godt tidspunkt at forlade politik på, men jeg har det egentlig fint med, at det er lige før et valg og ikke lige efter, at jeg fik det folkelige mandat," siger hun.

God opdragelse i IBM

Hendes mange år i IBM - hvoraf en del er blevet tilbragt i USA - har givet hende en 'god opdragelse og en god opvækst'.

Og der er flere paralleller mellem IBM og Microsoft, mener hun.

"Der er meget fokus på resultater, men også på nogle af de bløde værdier som fleksibilitet og plads til både familie og karriere, og på det område er der meget samme kultur i de to virksomheder," siger hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere