Artikel top billede

Uden mobile ideer er du færdig som udvikler

Du risikerer at komme galt afsted, hvis du som udvikler ikke tager mobil understøttelse med i betragtningerne. Se her hvorfor.

Læs også:

Mobility - den vigtigste megatrend for dig netop nu.

Sådan vil din GPS vil forandre din mobil-brug.

De, der ikke udvikler mobile løsninger, risikerer at komme galt af sted, for forventningen til mobilitet i snart sagt alle sammenhænge er enorm, mener Torben Rune.

"Du skal ikke tilbage på kontoret for at tjekke en lagerbeholdning, en timeseddel eller et kørselsregnskab. Det kan du godt glemme. Hvis din tidsregistrering eller dit sagssystem ikke understøtter dine mobile brugere, er det usælgeligt," siger han.

Han forudser, at vi i 2011 vil se mange af de mobile løsninger sive ind i de virksomheder, der ikke har det i forvejen.

Disse vil rykke i fremtiden

Mange af de store virksomheder har løsningerne, men der er stadig meget at komme efter.

Ifølge John Strands krystalkugle vil IP-billing eller indholdstakserede tjenester over det mobile internet vinde større indpas i det kommende år.

Derudover vil de såkaldte ‘value added services', hvor operatørerne stiller API'er til rådighed, som der kan udvikles services på toppen af, spille en større rolle.

Value added services kender vi i dag fra blandt andet mobil tv og musik-streaming.

Dansk erfaring i høj kurs

Da hele verdens mobileventyr begyndte i 1980'erne, var Danmark og de danske ingeniører helt fremme i forreste linje med udviklingen af telefoner og netværk.

Det gik som bekendt hverken værre eller bedre, end at finnerne løb med terminalerne og svenskerne med infrastrukturen, i skikkelse af Nokia og Ericsson.

Der er gået 25 år, siden potentialet for et dansk mobileventyr var der sidst. Og nu er det her igen.

Ingen andre steder i verden har nået det niveau på mobility-løsninger, som vi har i Skandinavien. Det er danske udviklere, der udvikler de løsninger, som hele verden kommer til at bruge inden for den nærmeste fremtid. Måske.

For mens det potentielle marked for mobility-løsninger er kæmpestort, er spørgsmålet om vi denne gang formår at kapitalisere stort på den førerposition, vi rent faktisk indtager.

Vi skal åbne øjnene

Hvis vi skal undgå at spille os den danske førerposition af hænde, så skal vi være dygtige til at åbne øjne og ører over for omverdenen, lyder et svar fra Torben Rune.

"Det bliver for alvor interessant for danske virksomheder, når den teknik, der er udviklet i Danmark, begynder at kunne implementeres rundt omkring i verden. Der har vi den fordel, at vi nøjagtigt ved, hvordan det skal gøres. Vi ved, hvad der virker, for vi har også prøvet de ting, der ikke virker. Den erfaring vil være i meget høj kurs," siger han.

Danmark er meget langt fremme i forhold til resten af verden med mobilitetsløsninger, og i virkeligheden er vi blandt de første i verden til at se mulighederne.

Torben Rune vurderer, at de danske muligheder for at kapitalisere på det store, uopdyrkede marked, er rigtig gode.

"Vi har et meget højt vidensniveau på dette område. Vi må blot ikke nøjes med at kigge indad og være tilfredse med vores eget hjemmemarked. Vi skal forstå behovet, og udvikle og tilbyde løsninger, der kan det, som kunderne efterspørger og kan kapere," lyder rådet fra Torben Rune.

Læs også:

Mobility - den vigtigste megatrend for dig netop nu.

Sådan vil din GPS vil forandre din mobil-brug.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere