Artikel top billede

Dansk mobilproducent: Design før teknologi

Der er stress på, når en nystartet dansk mobilvirksomhed med Las Gavesen i spidsen, skal udvikle en telefon, der kan matche de vildeste på markedet.

Læs også:

Dansk it-nørd udfordrer de store mobilproducenter

Snart ser mobilmarkedet den første danske smartphone nogensinde.

Æren tilfalder Lumigon T1, og manden bag virksomheden, Lars Gravesen, har personligt været involveret i samtlige dele af udviklingsfasen bag Lumigons telefoner, som har taget udgangspunkt i designet.

Han fortæller, at skandinaviske designere har hjulpet med at udvikle koncepter, hvorefter man har fundet ud af, hvad der kunne lade sig gøre teknologisk.

Det har været en af de store udfordringer at få de to faktorer til at hænge bedst muligt sammen gennem en løbende tilpasning.

"Det giver nogle udfordringer, specielt teknologisk. Det er svært at få det ned i meget små typer devices, hvis man ikke ved, hvad det fylder, inden man starter. Det har klart været en udfordring," siger Lars Gravesen in processen.

De helt rigtigt dele

Den næste udfordring for Lumigon har været komponentsourcing.

"Du vil jo gerne have det bedste af det bedste. Hvis du vil have det, skal du bestille meget store mængder i Kina, men det har vi ikke haft mulighed for," fortæller Lars Gravesen.

Han har derfor brugt lang tid på at finde det helt rigtige materiel i Kina. Ligesom det har taget tid at lave aftaler med gode nøglekomponent-leverandører, der blandt andet står for processorer og skærme.

Men selv om Lars Gravesen har været primus motor gennem alle projektets faser, har han sørget for at omgive sig med kompetente folk.

"Nogle af de personer, som er med nu, er nøglepersoner, der har siddet og lavet telefoner for de store teleproducenter. Så vi har meget af den erfaring, der ligger hos de store selskaber. Det har gjort det noget nemmere," siger han.

Ingen showstopper

Lars Gravesen fortæller, at der kun har været mindre tilbageslag undervejs i processen i form af komponenter, som firmaet ikke kunne få.

"Det er ikke nogen showstopper, at man ikke kan få en skærm. Så må man finde et alternativ. Men det kan tage måneder, før man finder den rigtige leverandør," forklarer han.

Og særligt i mobilbranchen, hvor udviklingen nærmest sker dag for dag, er det helt essentielt, at man har styr på komponenterne.

"Kommer jeg ud med en smartphone, som er 10 år forældet rent teknologisk, har jeg ikke en chance for at sælge. Den er nødt til mindst at opfylde de krav, som telefonerne skal opfylde i dag," forklarer han.

Frem med charmekluden

De høje krav og et marked der er under konstant udvikling og bevågenhed, har været med til at gøre udviklingen til en presset affære.

For hvordan sikrer et lille, nystartet dansk firma, at telefonen ikke er forældet, inden den kommer på markedet, når udviklingsbudgettet er mikroskopisk i forhold til konkurrenterne?

"Der er ingen tvivl om, at når vi kommer på markedet, så har vi ikke den sidste nye model, men vi har nogle features, som de andre ikke har. Medmindre selvfølgelig, at de kommer med nogle modeller de næste tre-fire måneder, som kan det samme. Så skal vi helt klart frem med charmekluden," lyder det fra Lars Gravesen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren