Læs også: SKI annullerer kæmpeudbud.
Brancheforeningen IT-branchen har tabt tålmodigheden med den samlede offentlige indkøbspolitik.
Det sker efter endnu en omgang, hvor it-leverandører bruger tid, kræfter og penge på et udbud, der siden laves om eller aldrig bliver til noget.
"Vi har simplethen tabt tålmodigheden. Og i dag retter vi henvendelse til finansministeren, der må se på det samlede offentlige it-indkøb," siger administrerende direktør Morten Bangsgaard fra IT-Branchen.
Spild af tid, kræfter og penge
Han forklarer, at den nuværende praksis med aflysninger, genudbud og andre finurligheder går ud over it-firmaer, der arbejder seriøst med udbuddet.
"Man skal huske på, at der er it-firmaer, der bruger tid og kræfter på det her. Det går ud over både store og små it-firmaer. Det er mangel på respekt," siger Morten Bangsgaard.
"Aflysningen hos SKI er bare endnu et eksempel i rækken," siger direktøren fra IT-Branchen.
SKI har netop genudbudt et it-konsulent udbud med til en samlet værdi af op imod en milliard kroner. Forarbejdet var ikke iorden.
Ikke første gang
SKI's udmeldning kommer blot få uger efter, at Skat lavede præcis samme øvelse. Skats it-udbud, der måtte gå om, havde en værdi på en halv milliard kroner.
60 leverandører havde indsendt materiale til Skats udbud.
Bommerten kostede dermed millioner af kroner.
Læs også: SKI annullerer kæmpeudbud.