Artikel top billede

Nokia overtager al styring af Symbian-platformen

Ingen andre mobilselskaber gider at vælge Symbian som platform, og derfor overtager Nokia nu selv al styring af platformen.

I et forsøg på at bremse faldende markedsandele og gøre Symbian til en mere udviklervenlig platform, købte Nokia i 2008 firmaet Symbian Limited, og besluttede at gøre platformen open source.

Det skete under Symbian Foundation, der på sit højeste talte 165 medlemmer - heriblandt virksomheder som Sony Ericsson, Vodafone, Texas Instruments og Samsung.

Siden er de fleste dog faldet fra som aktive støtter - senest har Sony Ericsson valgt at droppe Symbian - og i dag er det derfor reelt kun Nokia selv, der bidrager til den videre udvikling.
Det tager finnerne nu konsekvensen af og meddeler under overskriften "Long live Symbian," at man fremover selv vil stå for alt arbejde med den videre udvikling af platformen, efter at Symbian Fourndation selv har valgt at overdrage arbejdet til Nokia.

"Jeg ved, at dette ikke var nogen let beslutning for bestyrelsen. Nogle få store virksomheder annoncerede deres hensigt om at forlade fonden og tage deres penge med sig. Fonden var tvunget til at genoverveje fremtiden, og efter et bestyrelsesmøde blev det besluttet, at den ikke kunne fortsætte i den nuværende form," skriver Nokias Jo Harlow i et blog-indlæg.

Symbian lever videre

Jo Harlow, der er senior vice president for smartphones i Nokia, lægger vægt på, at afslutningen af fonden ikke er afslutningen på Symbian, selvom der har været megen spekulation omkring netop dette.

"Siden dengang (hvor fonden blev stiftet, red.) er konkurrence-landskabet ændret betragteligt. Med konkurrence kommer valg, og alle virksomheder må træffe deres egne valg omkring software-strategi baseret på egne prioriteter og styrker. Tag ikke fejl, Nokia vælger Symbian."

"Nokia tror på Symbian, fordi vi ved, at det er den eneste platform, der er i stand til at tjene vores globale publikum med en række enheder med lokal-relevant indhold og services."

Symbian Foundation vil overlevere driften af Symbian til Nokia i april næste år og vil herefter udelukkende bekæftige sig med licens-forholdene i forbindelse med open source-systemet.

Nokia taber markedsandele

Nokia, der befinder sig midt i en større forandringsproces, hvor både direktør og bestyrelsesformand er skiftet ud, har haft svært ved at fastholde sin position i markedet for de dyrere smartphones.

Den netop lancerede topmodel N8 er den første Nokia-smartphone med det nye Symbian 3-styresystem og er samtidig selskabets mest markante bud på et smartphone-flagskib i lang tid. Den har dog fået en noget lunken modtagelse blandt anmelderne.

Mens Nokia fortsat er verdens største mobilproducent, så har selskabets markedsandele på smartphone-markedet i de senere år været udsat for et markant fald.

Symbian-platformen, der anvendes på Nokias telefoner, havde i 2008 en markedsandel på 52,4 procent, og i dag er den skrumpet ind til 41,2 procent ifølge Gartner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren