Artikel top billede

(Foto: HP)

Ny beskyldning kommet frem i sagen om Mark Hurd

Tidligere skuespiller og HP-freelancer Jodie Fisher kom med den yderligere beskyldning, at Hurd informerede hende om købet af EDS.

Computerworld News Service: Det er ifølge en artikel i Wall Street Journal fredag muligt, at Mark Hurd informerede Jodie Fisher, der tidligere var løst tilknyttet Hewlett-Packard, om HP's nært forestående opkøb af EDS for knap 74,4 milliarder kroner.

Det er en beskyldning Fisher kom med, i det samme brev hun sendte til Hurd, hvor hun beskyldte ham for sexchikane, fortæller Wall Street Journal med henvisning til anonyme kilder. Denne beskyldning og HP's efterfølgende undersøgelse af sagen førte til Hurds fratrædelse.

HP offentliggjorde beskyldningen om sexchikane men har aldrig oplyst, at Hurd samtidig blev beskyldt for at dele fortrolig information om virksomhedens opkøbsplaner. Fisher, som også er skuespiller, arbejdede med marketing for HP forud for beskyldningerne.

En talsmand for Hurd har ikke umiddelbart svaret på en henvendelse fredag. Denne talsmand har sagt til Wall Street Journal, at beskyldningerne er grundløse. "Mark er en meget erfaren koncernchef; han ved, hvad han kan sige og hvad han ikke kan sige" i forhold til fortrolig information, fremhæver talsmanden over for Wall Street Journal.

En talsmand for HP siger, at virksomheden ikke har nogen kommentarer. Fisher og hendes advokat afviser ifølge Wall Street Journal også at kommentere.

Fisher hævder i brevet, at Hurd fortalte hende om HP's planer om at købe EDS ved en HP-begivenhed i Madrid i marts 2008, fortæller en kilde Wall Street Journal. HP offentliggjorde planerne om at købe EDS to måneder senere.

Ny start i Oracle

Wall Street Journal rapporterer også, at Fisher siden sendte endnu et brev til Hurd, efter de to havde indgået et forlig, hvor hun skrev, at hendes tidligere beskyldning indeholdte "mange unøjagtigheder".

HP undersøgte Fishers beskyldning om sexchikane og konkluderede, at Hurd ikke havde krænket virksomhedens politik på området, men at han havde kollideret med virksomhedens standarder for forretningsførelse.

Kort tid efter han forlod HP, blev Hurd hyret af Oracle som en af virksomhedens meddirektører ved siden af Safra Catz. Her erstattede han Charles Phillips, som forlod Oracle for at blive koncernchef for Infor. En talskvinde for Oracle afviser også at kommentere på artiklen i Wall Street Journal.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer