Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

KPMG: Vi tog stikprøver af leasing-aftalerne

Stikprøver og ledelseserklæringer fra IT Factory er KPMG's reaktion på, at to leasingkontrakter uden tre måneders opsigelse ikke fremgik af regnskabet.

KPMG peger på stikprøver og ledelseserklæringer tilsendt fra IT Factory, når selskabet skal forklare, hvorfor to leasing-aftaler ikke fremgik af IT Factorys regnskab.

Det selvom de to aftaler slet ikke havde tilknyttede tillægskontrakter, der viste, at de kunne opsiges på tre måneder.

"Revision er generelt tilrettelagt som stikprøvevis revision, ellers bliver revisionen alt for dyr. På leasingområdet omfattede vores revision blandt andet en gennemgang af fem ud af syv leasingaftaler, hvilket vi betragter som en stor og i enhver henseende tilstrækkelig stikprøve," siger administrerende direktør Jesper Koefoed fra KPMG.

Stein Bagger havde således fabrikeret mindst fem falske tillægskontrakter til andre af leasing-aftalerne, fremgår det af kurators stævning.

Men tilsyneladende ikke til to leasingaftaler, som kurator peger på i sin stævning af revisionsselskabet.

Tilsagn fra ledelsen

KPMG's Jesper Koefoed peger dog på, at KPMG fik tilsagn og erklæringer fra ledelsen i IT Factory.

"Herudover har vi fra ledelsen på møder fået bekræftet, at aftalegrundlaget for alle leasingaftaler var det samme, samt indhentet ledelseserklæringer, som bekræftede, at alle forpligtelser var medtaget i årsrapporten," siger han og peger i øvrigt på, at KPMG ikke er bekendt med, om der foreligger eller ikke foreligger tillægskontrakter på de to nævnte leasingkontrakter.

"Det er for så vidt også ligegyldigt for bedømmelsen af vores arbejde, idet vores stikprøvevise revision er i overensstemmelse med god revisionsskik," siger Jesper Koefoed.

Kan I oplyse, hvem fra IT Factorys ledelse, der har underskrevet de pågældende erklæringer - herunder specifikt om det var bestyrelsensmedlemmer og/eller finansdirektør Jeanette Lorenzen?

"Vi vil ikke gå ind i en diskussion om andre aktørers rolle, men kan generelt sige, at en ledelseserklæring i forbindelse med en regnskabsaflæggelse sædvanligvis underskrives af selskabets direktion," siger Jesper Koefoed.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis