Manglende kontrol over vandladning og afføring er et af symptomerne på en diskusprolaps. Det er en lidelse, man ifølge ergonomerne har en øget risiko for at blive ramt af, hvis man arbejder for lang tid med sin laptop.
I 2006 overhalede den bærbare sin stationære pendant som den mest solgte computer til erhvervslivet. Det private marked fulgte trop kort tid efter, og i første halvår af 2010 er der røget mere end 500.000 bærbare maskiner over disken i Danmark.
Nu står vi så i 2010 over for en helt ny generation af mobile arbejdsredskaber, smartphones og tablets, der for alvor har fået deres gennembrud i år. Arbejdsredskaber, som opfylder behovet for fleksibilitet og fremmer effektiviteten, men ikke just kan beskrives som ergonomisk comme il faut.
Hos fagforeningerne slår man alarm. En undersøgelse fra HK viser, at mere end halvdelen af de adspurgte arbejdede med bærbare, og 50 procent af dem arbejdede mere end de to timer, der er grænsen for, hvor meget man må arbejde ved den bærbare uden særskilte hjælpemidler. Og det er specielt den yngre generation, som klager over relaterede smerter.
Vi er altså potentielt på vej ind i en invaliderende arbejdskultur. Ikke knyttet til de psykiske konsekvenser af always-on-kulturen, der er en selvstændig problemstilling, men forårsaget af de rå, fysiske konsekvenser af at sidde bøjet over den bærbare med armene i en fastlåst stilling.
De fysiske skader kommer med forsinkelse. Der kan gå 10-15 år, før vi for alvor ser betydningen af de arbejdsmønstre, der hører til vores brug af mobile enheder. Det står dog klart, at en fremtidig generation af kontorinvalide ikke er et attraktivt scenarium, når vi står over for den kommende ældrebyrde.
Nogen skal gøre noget
Skal regeringen sætte ind? Tja, der er allerede eksisterende lovgivning på området.
Virksomhederne da? Jo, virksomhederne skal handle, og det gør de også. Mens informationsniveauet muligvis kan hæves, så har der aldrig tidligere været så stort fokus på at skabe den ansvarlige arbejdsplads som nu.
Der bliver etableret motionscentre, investeret i sundhedsforsikringer og massageordninger som aldrig før. Og virksomhederne er, ifølge Arbejdstilsynet, faktisk blevet gode til at stille de nødvendige redskaber - det vil sige eksterne skærme og tastatur, ergonomiske mus, hæve-sænkeborde med mere - til rådighed.
Medarbejderne er bare ikke særligt flinke til at bruge alle hjælpemidlerne.
Sådan lyder meldingen fra virksomheder og de konsulenthuse, der hjælper virksomheder med at indrette ergonomisk korrekte arbejdspladser.
Historien gentager sig
Det er tankevækkende, for det er en gentagelse af historien fra industrien og fra byggeriet, hvor man i årevis har lovgivet om arbejdssikkerhed. Der sker stadig ulykker, og det er ikke nødvendigvis kun arbejdspladsen, der ignorerer reglerne. Det er også den enkelte medarbejder.
At få slipset fanget i malkulatoren er ikke længere det værste, som kan ske på vores kontorarbejdspladser. Og arbejdsgiverne er forpligtet til at stille ergonomiske hjælperedskaber til rådighed, hvis vi arbejder mere end to timer ved de bærbare. Men det hjælper intet, hvis de ikke bliver brugt.
Personligt ansvar
På samfundsniveau kan og skal vi sørge for, at lovgivningen er opdateret, for vi står over for et samfundsproblem. På virksomheds- og brancheplan kan og skal vi informere, for problemet med langtidssyge medarbejdere rammer på bundlinjen. Men virkeligheden er også, at dette er en problemstilling, som vi ikke endegyldigt kan lovgive eller informere os ud af.
Når vi som medarbejdere og privatpersoner efterspørger de nye mobileenheder, så accepterer vi også et personligt ansvar for, hvordan vi arbejder med de redskaber, og at vi ikke bliver syge. Nogen skal gøre noget. Det er også dig.