Artikel top billede

Jan Flora er ikke bekymret for sit helbred. Han bruger rask væk 12 timer dagligt foran sin MacBook. Foto: Kenneth Hansen.

Han bruger bærbar 12 timer om dagen uden gener

Trods advarsler fra fysioterapeuter vælger mange af os at bruge bærbare computere i længere tid end de anbefalede to timer dagligt. Blandt andre Jan Flora, der nemt sidder 12 timer foran sin MacBook.

Jan Flora er en af de personer, der ifølge fysioterapeuter og fagforeninger er i risikozonen for at få varige mén såsom en diskusprolaps af sine arbejdsvaner. 

Han er udvikler i opstartsvirksomheden Ehavior, der bor i flotte omgivelser på toppen af IT Universitetet i Ørestad i København.

Selv om det er småt med antallet af kvadratmeter på det lille tomandskontor, som han og hans kompagnon arbejder i, kan der snildt være plads til to 21" LCD-skærme og et par tastaturer.

Alligevel sidder Jan Flora bøjet ind over en hvid MacBook med hænderne på det lille indbyggede tastatur, da Computerworld møder ham på kontoret. Og det er ikke, fordi vi fanger ham på et dårligt tidspunkt. Sådan sidder han nemlig hver dag. Nogle dage i op til 12 timer ad gangen.

"Jeg bruger en bærbar, fordi jeg ikke kun arbejder, når jeg er på kontoret. Blandt andet bruger jeg den hver dag i S-toget. Hvis ikke jeg kunne gøre det, ville jeg spilde to timer hver dag," siger han.

Ud over de åbenlyse fordele, den bærbare giver i forhold til mobilitet, kan han godt lide, at arbejdet med den bærbare betyder, at han ikke behøver være låst fast til den samme arbejdsstilling hele tiden, som man mange gange er, når man sidder ved en stationær.

"Jeg sætter mig ofte ud i en sofa med computeren. Nogle gange kan jeg endda finde på at lægge mig på gulvet. Jeg kan ikke holde ud at sidde i den samme stilling særligt længe ad gangen," siger Jan Flora.

Indtil videre har arbejdet med den bærbare da heller ikke givet ham gener ud over lidt irriterede øjne nu og da.

"Og jeg har alligevel brugt bærbar de seneste fem år. Mindst. Jeg synes helt naturligt, at jeg skifter siddestilling, hvis jeg begynder at blive træt af at sidde på en bestemt måde. Det er ikke noget, der bekymrer mig," siger han.

Ikke skræmt nok

Jan Flora sidder godt tilbagelænet i stolen. Den hvide MacBook står på hans højre side, lidt på skrå, så den blanke skærm ikke opfanger alt for meget af sollyset, der skinner ind igennem vinduet.

Han får ofte bemærkninger fra folk, der morer sig over hans specielle arbejdsstillinger. Men for Jan Flora er arbejdet med den bærbare det, der passer ham bedst, og han har ikke tænkt sig at ændre arbejdsvaner foreløbig.

"Der skal i hvert fald noget dokumentation på bordet, der entydigt viser, at det er sundhedsskadeligt, før jeg vil overveje at ændre på mine arbejdsvaner," siger han.

Alligevel gør det indtryk på ham at høre fysioterapeuternes formaninger. Og det skræmmer ham da også, at han kan risikere at blive syg. I hvert fald en lille smule.

"Det vil være forfærdeligt, hvis jeg får en skade og må opgive at arbejde med en computer. Det er jo mit levebrød. Men indtil videre er jeg nok ikke blevet skræmt tilstrækkeligt til, at det ligger i mine overvejelser at droppe den bærbare," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
Sæt professionel døgnvagt på din it-infrastruktur