Her er den første rigtige Facebook-mobil

INQ1 er den første rigtige Facebook-telefon. Med den i hånden går du aldrig mere glip af de seneste statusopdateringer, og du behøver heller ikke tænke på at opdatere din telefonbog, når vennerne skifter nummer.

Vi danskere elsker Facebook. Det sociale netværk har taget os med storm, og vi opdaterer vores status flere gange i døgnet, ligesom vi snager løs i, hvad gamle klassekammerater og tidligere kolleger bruger weekenden til.

Men hvis Facebook skal være rigtig smart, så skal man ikke være lænket til sin pc for at kunne følge med.

De fleste mobiltelefoner kan benytte Facebooks mobile version, m.facebook.com, men de mobile browsere er langsomme, og selv på den nyeste Nokia-model tager det op til et minut, før man er klar til at kunne opdatere sin status.

Det vil teleselskabet 3 gerne lave om på. Derfor lancerer de INQ1, som er en ny mobiltelefon, der skal gøre det lettere at bruge sociale netværkstjenester samt andre web 2.0-funktioner.

I bunden af telefonens skærm er der således en række ikoner, som giver direkte adgang til Facebook, Last.fm, Windows Live Messenger, Google og en række andre funktioner.

Se om vennerne er online

Funktionerne minder lidt om de widgets, som man eksempelvis kan bruge i Windows Vista. Første gang man klikker på Facebook-ikonet, skal man således blot indtaste sin adgangskode, og så er man klar til at gå løs i statusopdateringer og invitationer.

Næste gang er der ikke noget med at skulle gennem menuer og klikke løs. Man er bare på, og ens venner kan se, at man er online. Det samme gælder for Skype og Messenger.

Programmerne er integreret i telefonens software, og det betyder eksempelvis, at alle ens beskeder - sms, e-mail, IM og Facebook-beskeder - samles på ét sted, Inbox'en.

Og når nogen ændrer status på Messenger eller Facebook, så ligger det med det samme også på telefonen.

Automatisk opdateret kontaktliste

Integrationen har også andre smarte følger. Mest oplagt er, at telefonens kontaktliste bliver automatisk opdateret direkte fra Facebook. Der bliver både hentet billede, den aktuelle status, telefonnumre, e-mail-adresser og information om, hvorvidt personen er online direkte ind i telefonbogen.

Telefonen er en slider-model (97 x 47,6 x 14,4 mm), og dermed en smule mindre end Apples iPhone, den vejer cirka det samme som en Nokia 5800 (110 gram, hvilket er væsentligt mindre end iPhonen). Der er naturligvis indbygget Turbo-3G (HSDPA), Bluetooth, og mobilen leveres med et hukommelseskort på en gigabyte. Kameraet er på 3,2 megapixels, og billeder kan naturligvis let uploades til Facebook.

Mobilselskabet 3 sælger endnu ikke telefonen i Danmark, men derimod i England og en række andre lande. Der er ikke konkrete planer om at tage den ind i det danske sortiment, men hvis den får succes, så skulle der intet være i vejen for, at vi også får den at se på vore breddegrader.

Indtil da man må over til 3's britiske webside for at læse mere om INQ1.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere