Artikel top billede

(Foto: Steve Woods)

Fagforeninger advarer mod den bærbare invasion

Bærbare computere er ved at erobrere hele pc-salget, også i erhvervslivet. Risikoen for skader ved brug af de mobile pc'er vokser simultant med den udvikling, advarer fagforeninger.

"Det er forsat et stort og stigende problem, at man ikke har det, jeg kalder en fast computer, så man har noget, der er arbejdsmiljømæssigt i orden."

Sådan ser Svend-Erik Hermansen, der er faglig miljøsekretær i HK Privat, på den udvikling hen imod øget mobilitet som sker ude på arbejdspladserne og i det private, hvor bærbare computere erstatter de stationære. 

I mange år har danskerne købt computere til skødet frem for skrivebordet, når hjemmekontoret skal indrettes. Og i erhvervslivet blev den stationære pc overhalet af den bærbare som den mest solgte pc tilbage i 2006. Siden da er salget af bærbare computere kun gået fremad. 

Det er godt for fleksibiliteten og mobiliteten på arbejdspladsen, men skidt for ergonomien. 

"De er simpelthen for små i forhold til den måde man skal arbejde på for ikke umiddelbart at få ondt," siger Svend-Erik Hermansen om de mobile enheder.

Forbundssekretær i it-fagforeningen Prosa, Erik Klausen, deler bekymringen for brugen af de bærbare.

"Vi er helt enige i at bærbare computere er en ergonomisk katastrofe. De er fine til mindre opgaver, hvor folk trods alt ville få mere ondt i ryggen af at slæbe en stationær PC med sig rundt," siger han.

Ufleksibel opbygning

Erik Klausen mener, at den bærbares ufleksible opbygning, hvor placeringen af tastaturet bestemmer hvor skærmen skal være, og hvor harddiskens højde bestemmer tastaturhøjden, er resultatet af et kompromis, hvor brugerens velbefindende ikke er prioriteret højt.

"Og der taler vi både om ondt i ryggen, og i skuldre og håndled. Til kortere brug er der ikke noget galt i at sidde med armene låst ind til kroppen, og med hovedet bøjet nedad, som man gør med en bærbar. Men brugt som det primære arbejdsredskab i arbejdsdagen, er den helt gal," siger han.
 
Og ifølge Svend-Erik Hermansen fra HK Privat får folk mere og mere ondt.  Ifølge ham viser spørgeskemaundersøgelser foretaget af HK, at de 20 til 30-årige tæller flest, når det kommer til gener og smerter i forhold til arbejde og fritid.

"De bærbare er ikke nødvendigvis skyld i det, men vi kan se, at det fylder for meget. Når vi så går ned i smertedelen, kan vi se, at det må have en sammenhæng med blandt andet den her måde at arbejde på, hvor du ikke har nogen muligheder for at regulere arbejdsstillingen, som du kan med et almindeligt tastatur og en skærm," siger han.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Test Manager

team.blue Denmark A/S

Account Manager

Schilling ApS

Tech teamlead - Backend
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering