Artikel top billede

Vi drukner i data - hvor er redningskransen?

Datamængderne vokser så voldsomt, at man risikerer at drukne i dem. Det er en udfordring i alle virksomheder, at mængden af data vokser så eksplosivt. Men der er heldigvis noget at stille op.

Hvis det nu handlede om rotter, der multiplicerede sig i hobetal, ville de færreste formentlig mene, at man kunne løse problemet ved at købe flere fælder.

Fælderne ville naturligvis nakke nogle af rotterne, men udrydde dem med fælder kan man ikke.

For virksomhederne og deres it-afdelinger handler den accelererende mangfoldiggørelse imidlertid ikke om skadedyr, men om data, der formerer sig med samme eksponentielle vækstrate, som benævnte uvelkomne rodenter er i stand til.

Der er data overalt i infrastrukturen, og mange er store filer som video og billeder.

Det er ikke nødvendigvis arbejdsrelateret alt sammen, og nogle virksomheder har indført regler for, hvor de ansatte gemmer deres private mp3-musikfiler på firmaserverne, så systemet ikke belastes unødigt af daglig backup af Prince og Lady Gaga.

Problemet med de voksende datamængder er ikke at gemme dem.

Det kan man sagtens, og man vil formentlig til evig tid kunne koble større og større og flere og flere diske på systemet.

Problemerne opstår derimod, når it-funktionerne begynder at afvikles langsomt, og brugerne forgæves klikker med deres mus og klager til fyrene i it-afdelingen over, at forretningens vigtige applikationer kører for langsomt.

Data vokser 70 procent

"Det er typisk 20 procent af brugerne, der står for at generere 80 procent af data. Så kan vi få fat i dem, behøver vi stort set ikke ulejlige resten af forretningen."

Det siger Frank Dannacher, som er administrerende direktør i Platon Infrastructure.

Platon er bedst kendt som et dansk business intelligence-hus, men virksomheden erkendte for et år siden, at de kæmpe datamængder i kundernes platforme og infrastruktur var blevet en begrænsning for deres BI-løsninger og datawarehouse, og udskilte derfor datterselskabet Platon Infrastructure.

De 12 ansatte her er ganske betegnende for datamængdernes himmelflugt, og at håndteringen af dem er blevet et forretningsområde for sig.

Platons analyser viser, at datamængden for en helt almindelig dansk virksomhed vokser med 70 procent om året.

"Vi bliver tit kaldt ud i forbindelse med, at kundernes BI og datawarehouse ikke performer, som det skal. Der er sjældent noget galt med selve softwareløsningen, men det kører langsomt, og brugerne gider ikke bruge det eller har en dårlig oplevelse med deres BI," siger Frank Dannacher.

Her handler det om performance og strukturerede data, og en performancemåling kører typisk i et par uger og danner grundlag for at optimere hardwareplatformen og opsætningen af serverne og dermed øge performance.

"Der er masser installationer, hvor it-afdelingerne bare har trykket next, next, next. Her analyserer vi hver eneste counter, og så er det muligt at øge performance uden at skulle købe nyt hardware," forklarer han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer