Artikel top billede

Sådan vil slutbrugerne få gavn af virtualisering

VMware vil levere virtualisering, der ikke bare kommer it-afdelingen til gavn, men som også giver konkrete gevinster for slutbrugerne.

Det kan godt være at være, at virtuelle servere er noget af det hotteste for it-afdelingen. Men for slutbrugere, som aldrig har sat en fod i serverrummet, kan gevinsterne ved en virtuel infrastruktur virke noget ukonkrete.

Det vil VMware imidlertid ændre på nu, fortalte blandt andre CTO Steve Herrod fra scenen i Bella Center, hvor omkring 6.000 personer i disse dage er samlet til konferencen VMworld.

"Vi ønsker self service i form af en app store, og vi ønsker kun at betale for det, vi bruger," lød Steve Herrods budskab.

I en demo blev det vist, hvordan it-afdelingen i en privat sky, der er placeret bag ved virksomhedens firewall, kan automatisere hele processen med at udrulle applikationer.

Når en bruger ønsker at tage eksempelvis Salesforce-tjenester i brug, går denne bare ind via en slags app store og vælger servicen til. Alt er klar til at blive taget i brug få sekunder efter, fordi det hele er automatiseret, og fordi it-afdelingen allerede har taget hånd om, hvad lige netop denne medarbejder skal have adgang til.

Et andet eksempel på virtualiserings-gevinster for slutbrugere er, at udviklerne i virksomheden i mindre grad skal bekymre sig om den bagvedliggende hardware, fordi de automatisk trækker ressourcer fra det virtuelle datacenter.
 
"Det skal være lettere at provisionere maskiner og skalere ressourcer - og det skal være lettere at overskue," sagde Steve Herrod.

Nyt samarbejde om virtuelle desktoppe

Et konkret produkt, som kan komme slutbrugerne til gavn, er VMware View, der bruges til at køre virtuelle desktoppe - og herunder også enheder som tablets og smartphones, der kan få adgang til applikationer og filer, selvom disse ikke er hostet lokalt.

Denne løsning har Siemens, der i forvejen er en stor leverandør af hostede, virtuelle desktoppe, netop besluttet at satse på fremadrettet, blev det meddelt på konferencen i Bella Center.

Ramin Sayar, vice president for management-værktøjer i VMware, fortalte dog også, at kunderne fortæller VMware, at overvågning og styring af performance begynder at være en udfordring, når antallet af virtuelle maskiner overstiger nogle hundrede stykker.

VMwares ambition er derfor at tage hånd om management-udfordringerne ved at simplificere og automatisere processerne i den virtuelle infratstruktur.

"Cloud computing tvinger os til at gentænke it. Vi prøver at drive markedet derhed, hvor vi mener, at det skal bevæge sig ud fra et teknologisk perspektiv," sagde Ramin Sayar.

Han viste blandt andet, hvordan VMware arbejder med at skabe et bedre visuelt overblik over den virtuelle infrastruktur, så det bliver nemmere at overskue de mange VM'er og deres aktuelle performance.

"It-management befinder sig ved et skæringspunkt og vil blive ændret i cloud-æraen," sagde han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere