Artikel top billede

Paul Maritz er administrerende direktør i VMware.

VMware-boss: Nu starter næste virtualiserings-bølge

Alt lige fra servere, netværk og storage til slutbrugernes mange enheder skal tænkes med ind i virtualiseringen, fortalte VMware-direktør Paul Maritz tirsdag formiddag i Bella Center.

Flere tusinde it-professionelle sad tirsdag formiddag klar i Bella Center for at høre VMwares adminstrerende direktør, Paul Maritz, fortælle om selskabets strategi for de kommende år.

CEO'en lagde ikke skjul på, at VMwares intention er at være omdrejningspunktet i det store ryk mod private, offentlige og hybride cloud computing-miljøer, der finder sted i disse år.

"Server, netværk og storage vil blive samlet i en gigantisk computer, der kan styres automatisk," lød det fra scenen. 

Det er første gang, at VMworld afholdes på dansk jord. Over 6.000 personer ventes at deltage, hvilket vidner om, at virtualisering er blandt de helt centrale emner i mange it-afdelinger. 

"I 2009 oversteg antallet ser serverapplikationer, der bliver udrullet på virtuelle maskiner, antallet af applikationer, der bliver udrullet på fysiske servere," oplyste Paul Maritz tilhørerne. 

Sådan skal de virtuelle datacentre udnyttes

Paul Maritz pegede i sin tale på, at virtualiseringen er kommet i bølger. Hvor den første bølge, der startede omkring årtusindeskiftet, i høj grad handlede om at effektivisere serverne, så handlede bølge to om at få kerneapplikationerne til at køre på det virtuelle setup.

Det arbejde, der vil finde sted i de kommende år, kommer ifølge Paul Maritz i høj grad til at handle om at tænke meget mere i en helhed, så også netværk, storage og slutbrugernes mange forskellige enheder tænkes med ind i virtualiseringen. It skal med andre ord virtualiseres både hos it-afdelingen og hos slutbrugeren, mener Paul Maritz.

"Men denne rejse handler ikke bare om at flytte gamle applikationer til en nye infratstruktur. Vi er nødt til at tale om en ny generation at applikationer, der er konstrueret til en virtuel infrastrukur. Applikationer skal fornyes," sagde Paul Maritz og pege på, at eksempelvis Ruby on Rails og Spring er oplagte frameworks til dette. 

"Vi opfordrer jer til at tænke på at samle jeres applikationer i virtuelle datacentre. Det gør det muligt at styre en gruppe applikationer med policies," lød det fra Paul Maritz, der som et eksempel nævner, at man dermed kan sige, at produktions-applikationerne altid skal forfordeles over test-applikationer, hvis der er et ressource-problem.

"Det betyder også, at du kan køre applikationer både i dit eget datacenter og i et cloud-miljø. Og at du kan trække applikationerne tilbage fra skyen igen, hvis du ønsker det," pointerede VMware-direktøren.

It leveret som en service

VMware præsenterede under keynoten flere nye produkter, der skal fuldende selskabets vision om at kunne levere "the new stack for it as a service".

"It-afdelingen ender med at få ansvaret for de gamle applikationer på den nye infrastruktur, de nye applikationer og alle SaaS-applikationerne," forklarede Paul Maritz om behovet for de nye værktøjer.

Flere gange i talen pegede han på, at det nu er tid til at udnytte virtualisering og cloud computing til at rulle virksomhedens systemer ud på de nye typer enheder som Apples iPad og de mange forskellige smartphones.

"En af de store udfordringer er at finde ud af, hvordan it kan styre de her applikationer på en sikker og konsistent måde.
Vi kan ikke længere holde disse enheder ude af it-miljøet. Vi skal finde en måde at styre dem på."

Kamp om markedsandele
Mens VMware fortsat er den største leverandør af virtualiserings-software på verdensplan, har også Microsoft og Citrix betydelige markedsandele.

Ifølge analysehuset IDC lå VMware ESX før sommerferien fortsat på en førsteplads på det globale marked for virtualiserings-platforme efter at være vokset med 19 procent i forhold til året før.

VMware Server lå trods et fald på ni procent nummer to, mens nummer tre, Microsofts Hyper-V, havde oplevet en vækst på 215 procent i forhold til året før.

Virtual Server 2005 fra Microsoft kom i rapporten ind på en fjerdeplads efter et fald i markedsandele på 29 procent, mens Citrix XenServer havde oplevet en vækst på 290 procent og kom ind på en femteplads.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere