Artikel top billede

Administrerende direktør Anders B. Christjansen fra Waoo mener, at det koster alt for meget at levere tjenester i TDC's fibernet. Foto: Waoo. (Foto: Billedet er beskyttet af Ophavsretsloven §1 / © 2010 Photographer Peter Nørby · All Rights Reserved / Fotograf Peter Nørby)

Dansk bredbåndschef: TDC tager ågerpriser for fiber

Prisen for adgang til TDC's fibernet er højere end den slutpris, som Waoo har i andre fibernet, lyder det fra Waoos administrerende direktør.

Læs også: Debat: Betyder upstream-hastighed noget for dig?

"TDC må simpelthen have regnet forkert. Det er en ommer."

Sådan siger administrerende direktør Anders B. Christjansen om den pris, som Waoo er stillet i udsigt, hvis bredbåndsudbyderen vil levere internet og telefoni i TDC's fibernet i hovedstadsregionen.

Ifølge direktøren koster det 271 kroner eksklusive moms for Waoo at levere internet og telefoni på en 30/30 megabit-forbindelse i TDC's fibernet.

Beløbet er højere end det, som Waoo sælger det samme produkt for til forbrugerne i elselskabernes fibernet.

"Det er dyrere at købe ind på engrosvilkår, end det er at købe det produkt, som vi sælger til slutkunderne,"  siger Anders B. Christjansen

Waoo tager 269 kroner inklusive moms for produktet i de fibernet, som elselskaberne har gravet ned. Det er i fibernet, hvor elselskaberne kun giver adgang til Waoo, fordi de selv er medejere af dette selskab.

Kræver IT- og Telestyrelsen på banen

Waoo har tidligere indsendt en klage over TDC's priser i fibernettet til IT- og Telestyrelsen. Der er behov for at handle, mener Anders B. Christjansen.

"IT- og Telestyrelsen skal ikke bare sørge for, at der er åbnet op, for det ligger allerede i loven. Men styrelsen skal sørge for, at det er til en pris, så man kan drive en fornuftig forretning," fortæller Anders B. Christjansen.

TDC's topchef, Henrik Poulsen, meddelte ved købet af DONG's fibernet i november sidste år, at TDC holder fibernettet åbent.

Siden hen har ejerkredsen bag Waoo valgt at lukke sit fibernet for fremmede udbydere. Det fik TDC's koncernstrategichef, Eva Berneke, til at beskylde Waoo for at tale med to tunger. På den ene side efterlyser Waoo åben adgang til TDC's fibernet, men selskabets ejerkreds holder selv konkurrenterne ude af sit eget fibernet, lød anklagen.

"Det er lidt tankevækkende, når Eva Berneke eller Henrik Poulsen udtaler det her, for mener de virkelig, at et lille selskab som os skal reguleres på samme måde som en dominerende spiller som TDC? Den tror jeg ikke på, og jeg synes, at det virker mærkeligt, og i den sidste ende er det gået hen og er blevet et problem for kunderne i Københavnsområdet (at TDC har købt DONG's fibernet, red.)," siger Anders B. Christjansen.

Undgår konkurrence

Waoo-direktøren mener, at TDC's nye prisstruktur i det tidligere DONG-fibernet forhindrer hård konkurrence fra eksempelvis Waoo.

"Faktum er, at vi er gået ud med nogle konkurrencedygtige priser, som TDC er bange for at få til København og Nordsjælland. TDC prøver at undgå dem," siger han.

Telenor meddelte i sidste uge, at selskabet opgiver at levere fiberprodukter i TDC's fibernet efter nytår, når den ny prisstruktur træder i kraft.

Computerworld følger op med en kommentar fra TDC.

Læs også: Debat: Betyder upstream-hastighed noget for dig?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere