Artikel top billede

Er det utopi at vælte Google ned af søge-tronen?

ComputerViews: Behovet for at kunne finde hoved og hale i det hastigt voksende antal websider har aldrig været større. Til trods for masser af søge-innovation sidder Google tungt på tronen. For evigt?

ComputerViews: Man bliver hurtigt mere end almindeligt rundtosset, hvis man forsøger at forstå, hvor stort World Wide Web egentlig er anno 2010.

Det skyldes ikke bare, at der findes en række forskellige måder at gøre regnestykket op på, men også, at de tal, der indgår i det, befinder sig i den helt tunge ende.

Siden Worldwidewebsize forsøger at give et bud på WWW's aktuelle størrelse ved at sammenholde størrelsen af de forskellige søgemaskinernes indekser.

Den 22. september blev det således vurderet, at det indekserede internet indeholdt mindst 15,88 milliarder websider (ikke at forveksle med domæner!).

Google, den suverænt mest anvendte søgemaskine, forsøgte for et par år siden selv at give et svar på internettets størrelse. Selskabet meddelte, at man vurderede, at der var mindst en billion URL'er på nettet (tusinde milliarder).

Det tal er dog ikke et udtryk for antallet af web sider, da eksempelvis en web-baseret kalender kan indeholde URL'er til hver enkelt dag i mange år fremover, forklarede Google.

Uanset hvad er det et udtryk for, at internettet har en størrelse, der gør det umuligt at overskue alle de informationer, der gemmer sig derude.

Det er der, WWW-søgemaskinerne kommer ind i billedet, og sådan var det også allerede for 20 år siden, da de første af slagsen kom til verden.

Forskellige typer søgemaskiner
I det store galleri "Se søgemaskinerne gennem de seneste 20 år" kan man mærke historiens vingesus over denne helt essentielle del af internettet.

Fra kataloger over net-links, som brugerne selv tilføjede, til de automatiske crawlere, som dominerer søgemaskinerne i dag - udviklingen er gået stærkt. Ikke mindst på grund af de mange forskellige søge-tjenester, der har bidraget undervejs.

En af de ting, der kendetegner portal-tjenesterne er, at andre har gjort et forsøg på at organisere web-indeholdet for dig, så du ikke nødvendigvis selv skal vide, hvad du leder efter helt specifikt, men i stedet kan navigere via overordnede begreber - eksempelvis "biler."

Den tankegang findes i dag fortsat på danske Jubii, der dog samtidig også inkluderer en traditionel Google-søgefunktion, der tager udgangspunkt i, at brugeren selv ved, hvad han/hun leder efter og er i stand til at formulere det i en mere eller mindre avanceret søgestreng.

Microsofts har med Bing-søgemaskinen også forsøgt at blande de forskellige søge-tankegange for på den måde at tilbyde noget andet og mere end Google.

"Brugerne foretager ikke kun specifikke søgninger, de foretager også sessioner - for eksempel shopping, tjekke brugeranmeldelser, booke et fly - og på alle de områder er vi meget fokuserede på at lave ting, der går videre end de almindelige links," forklarede Peter Maxmin, leder af Bing i Europa, Mellemøsten og Afrika, til Computerworld tidligere på året.

Se også: Se søgemaskinerne gennem de seneste 20 år

Google er suveræn

Se også: Se søgemaskinerne gennem de seneste 20 år

Det er dog fortsat Google, der med det simple - og dog kraftfulde - søgefelt dominerer søge-markedet suverænt.

Ifølge Net Applications statistik for det globale marked for søgemaskiner, havde Google i august en markedsandel på hele 84,73 procent.

Andenpladsen går til Yahoo, der trods de mange år på bagen fortsat er i stand til at holde fast i 6,35 procent af markedet.

Microsoft kommer først ind på fjerdepladsen med beskedne 3,30 procent, netop overgået af den kinesiske søgetjeneste Baidu med 3,31 procent.

Googles førerposition på søge-markedet er dermed ikke i nærheden af at være truet, heller ikke selvom der hele tiden kommer nye tjenester til.

Ikke bare som Microsofts Bing, der langt hen ad vejen leverer det samme som Google, men også en nichesøgemaskine som Wolfram Alpha, der ikke - ligesom mainstream-søgemaskinerne - leverer links til en række sider, der indeholder det aktuelle søgeord, men i stedet konkrete informationer om det, der er søgt på.

Det er interessant at betragte Googles markedsandel, der trods ihærdige forsøg fra både Microsoft og mindre spillere som Wolfram Alpha, fortsat er dominerende.

Ja, faktisk er den i følge Net Applications vokset med mere end fire procentpoint de sidste to år.

Se også: Se søgemaskinerne gennem de seneste 20 år

Er Google den evige konge?

Se også: Se søgemaskinerne gennem de seneste 20 år

En af de søge-muligheder, der for alvor har vundet frem i de senere år, er de lokations-baserede søgninger. Har man en smartphone med en GPS, er det oplagt at bruge
denne som udgangspunkt for søgninger.

En anden mulighed er, at man bruger det indbyggede kamera til at tage et billede af en genstand, eksempelvis en bog, hvorefter man automatisk guides videre til relevant
information om forfatteren og det aktuelle værk.

Begge scenarier overflødiggør indtastninger fra brugerens side, og begge muligheder eksisterer allerede i en række forskellige varianter - blandt andet i form af rejse-applikationer, der automatisk finder de næste tog-afgange ud fra din position, eller Nokias Point & Find-teknologi og Google Goggles, der udnytter mobilens kamera til at finde relevante søgeresultater.

Samtidig er der den evige joker i form af semantisk søgning, der tager udgangspunkt i, at man i stedet for at lave algoritmer, der kun baserer sig på forekomster af ord, laver algoritmer, der baserer sig på ords betydning og de sammenhænge, de anvendes i.

"En semantisk søgning baserer sig på, at man har en eller anden form for analyse, som er mere avanceret og som beskriver dokumentet ved hjælp af nogle begreber, som karakteriserer indholdet," har Troels Andreasen, der
forsker i intelligente søgemaskiner på Roskilde Universitet, tidligere forklaret.

Kan Google væltes?
Der er, som han ved samme lejlighed bemærkede, trods mange års fremskridt på søgemarkedet, fortsat brug for mere brugervenlige og intelligente søgemaskiner.

Netop derfor kan det godt gå hen og blive et problem, hvis ingen er i stand til at udfordre Google på søge-tronen. Nye, revolutionerende søgetjenester er ikke meget værd, hvis de kun kendes af et fåtal.

Det er nu 12 år siden, at Google debuterede på nettet, og umiddelbart ses ingen tegn på, at den populære søgemaskine er på vej væk.

På den måde har det seneste årti været markant anderledes end 1990'erne, hvor søge-kongerne kom og gik med en helt anden hyppighed.

Google er andet andet end en statisk størrelse. Selskabet buldrer afsted med nye smarte features og tjenester i et tempo, som konkurrenterne har mere end svært ved at matche.

Det er en virksomhed, der har pengene og innovations-evnen til at fastholde den overbevisende markedsandel.

Spørgsmålet er derfor, om Google allerede har bidt sig så godt fast i vores alle sammens cyber-bevidsthed, at den søgemaksine i al evighed vil være den dominerende - uanset hvad andre søge-innovative virksomheder måtte finde på i de kommende år?

Se også: Se søgemaskinerne gennem de seneste 20 år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere