Artikel top billede

Alternativer til NemID's nøglekort er på vej

Den hårde kritik af NemID's manglende tilgængelighed for handicappede har været medvirkende til, at forandringer er på vej - herunder et alternativ til nøglekortet.

NemID er fra flere sider blevet kritiseret for ikke at tage hensyn til de svageste it-borgere i samfundet.

En ekspert i tilgængelighed på nettet har således vurderet, at det nye digitale adgangskort er direkte i strid med FN's handicap-konvention, hvilket har fået Enhedslisten til at kræve, at videnskabsministeren tager affære.

Det har også fået IT- og Telestyrelsen til at handle - igen.

"Vi skal diskutere problemstillingen om tilgængelighed," fortæller Charlotte Jacoby, chefkonsulent i Center for Digital Signatur i IT- og Telestyrelsen.

"Allerede i 2008, hvor projektet gik i gang, var vi i en dialog med interessegrupper, som repræsenterer en række minoritetsgrupper som blindesamfundet og ældresagen," fortæller Charlotte Jacoby.

Hun indrømmer dog, at en gruppe danskere stadig ikke kan anvende NemID i den nuværende fom og fortæller samtidig, at processen fortsætter i forhold til at gøre NemID så tilgængelig som muligt.

"Nu analyserer vi de konkrete problemstillinger med de relevante parter for at se, hvor vi kan forbedre løsningen," siger Charlotte Jacoby.

"IT- og Telestyrelsen har planlagt et møde med Danske Handicaporganisationer den 28. september," fortæller hun.

Desuden har styrelsen et planlagt møde med Dansk Blindesamfund den 11. oktober.

Der er 32 medlemsorganisationer i Danske Handicaporganisationer, der tilsammen har omkring 320.000 medlemmer, som dækker alle typer handicap.

Alternativ til kodekort på vej

NemID's tilgængelighed opdeles i to områder af IT- og Telestyrelsen.

For det første er det et krav, at NemID-hjemmesiden skal overholde de obligatoriske standarder for offentlige hjemmesider specificeret på IT- og Telestyrelsens hjemmside, herunder WCAG, niveau AA-standarden, hvilket ifølge IT- og Telestyrelsen overholdes.

Hertil kommer to-faktor sikkerheden, som i øjeblikket udgøres af et fysisk kort med påtrykte adgangsnøgler, men der kommer ifølge IT- og Telestyrelsen snart alternativer.

"Den selvstændige enhed kunne ud over nøglekortet have form af eksempelvis en token (selvstændig hardware med display, der viser koden, red.) eller en tilsendt sms til mobiltelefonen. Disse løsninger er under overvejelse, og et eller flere alternativer til nøglekortet forventes lanceret i løbet af 2011," står der i et notat fra IT- og Telestyrelsen, som Computerworld har fået adgang til.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.