Artikel top billede

ERP-projekt udløser millionforbedring i cash flow

Et afkast på 12 procent er det direkte resultat af Post Danmarks stort anlagte SAP-projekt. Læren: To ting SKAL lykkedes, hvis du skal hjem med et projekt. Se hvad det er her.

Læs også: Sådan fik Post Danmark gigantisk it-projekt i mål.

I Post Danmark hersker der stor tilfredshed med gennemførelsen og ikke mindst resultaterne af selskabets store SAP-implementering, der blev iværksat i 2003.

Den samlede investering i SAP-projektet, alt inklusive, har været på 750 millioner kroner over perioden. Afkastet har været på cirka 12 procent.

"Det synes vi er rigtig godt. Vi havde en betydeligt bedre business case til at begynde med med, men det er klart, at der er en betydelig risiko i sådan et projekt. Man beslutter sig med forventningen om et stort afkast, men der kan ske mange ting, når man først går i gang. Man tror, processerne kan se ud på en bestemt måde, men man løber ind i kompleksiteter," siger Herman Petersson, vice CIO i Posten Norden.

Derfor skal du være glad

Han peger på især to ting, som gerne skulle lykkes i et projekt: Gennemfører man et it-projekt, der har et positivt afkast, så skal man være glad.

Og: Er man i stand til nogenlunde at dokumentere, at det faktisk forholder sig sådan, så skal man også være glad.

"Vi har estimeret effekten på processen af de ændringer, vi har lavet. Det har givet udslag i, at vi har regnet ud, hvor mange færre ressourcer, der er brug for i for eksempel vores personalecenter, efter vi har implementeret ændringerne. Dermed har man beregnet den produktivitet, som afdelingerne skal have efterfølgende. Det er gjort meget systematisk," siger vice CIO'en.

Ingen tvivl om værdien

Herman Petersson er ikke i tvivl om værdien af det projekt, han har været med til at gennemføre.

Det kan man rimeligt regne ud på kroner og øre, forklarer han.

"En virksomheds værdi er nutidsværdien af det cash flow, der skabes i virksomheden. Når man så laver forandringer, ser man på, hvordan en forandring påvirker det cash flow, der efterfølgende vil komme, når forandringen er gennemført.

Dermed har man et tillæg til sin værdi. Vi har så gennemført denne investering i SAP, og det har efterfølgende forbedret cash flow ved at gennemføre besparelser over 100 millioner kroner om året.

"Det betyder, at vi - alt andet lige - har forbedret virksomhedens cash flow med et pænt millionbeløb, der kan sammenholdes med investeringen."

Post Danmark er for nylig fusioneret med Svenske Post, der også kører SAP.

Herman Petersson forventer, at det igangværende arbejde med at integrere de to systemer også skal tilføre post-koncernen en yderligere værdi som et resultat af fusionen.

Læs også: Sådan fik Post Danmark gigantisk it-projekt i mål.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere