Computerworld News Service: Mange har forsøgt at erobre smartphone-kronen, men det er indtil videre ikke lykkes nogen at støde iPhonen fra tronen.
Palms WebOS var en formidabel udfordrer, men mistede pusten.
RIM's BlackBerry måtte give op overfor den mere moderne iPhone, og det virker usandsynligt, at den kommende BlackBerry 6 vil hæve sig tilstrækkeligt over sine forgængere.
Microsofts Windows Phone 7 bliver tilsyneladende den svageste af alle konkurrenterne, mens den ældre Android-baserede Motorola Droid også kommer til kort på nøgleområder inden for erhvervsbrug.
Men Android bliver hele tiden bedre. Den nye version Froyo - formelt Android 2.2 - er for mange kunder blevet standardalternativet til iPhone med bred opbakning fra mobilselskaberne og fra Motorola og de taiwanske mobilproducenter HTC og LG, der ellers tidligere stod solidt bag Windows Mobile.
Men Apple har ikke ligget på den lade side.
I juni udkom iOS 4, som endelig tog hånd om længe kritiserede udeladelser såsom multitasking samt sikkerheds- og administrationsfunktionalitet i enterpriseklassen.
Selv om iOS 4 synes at være blevet glemt på grund af det store fokus på iPhone 4's antenneproblemer, så har disse problemer ingen betydning for selve styresystemet.
Hvilket system er bedst?
Tilbage står spørgsmålet: Hvilket mobilstyresystem er bedst, Apples iOS 4 eller Googles Android 2.2?
InfoWorld Test Center, der udgives af IDG, som også står bag Computerworld, har besluttet sig for at finde svaret målt på funktionalitet af særlig interesse for erhvervslivet og professionelle brugere.
Det er i det følgende styresystemerne, der sammenlignes, og der ses således bort fra eksempelvis fysiske forskelle mellem specifikke mobiltelefoner samt netværkskvalitet hos forskellige teleoperatører.
Der er anvendt en HTC Nexus One til at teste Android og en iPod Touch 3G til at teste iOS 4, da de er hardwaremæssigt sammenlignelige.
Bemærk, at HTC og Motorola tilbyder ekstrafunktionalitet på deres apparater via en udbygning af brugergrænsefladen og særlige applikationer, men fokus her er på funktionaliteten ved det skinbarlige Android 2.2, som Google har skabt det.
E-mailhåndtering
Hvis man kigger på specifikationerne ser Android 2.2 og iOS 4 meget jævnbyrdige ud: De kan begge forbinde til Exchange-, IMAP-, POP og Gmail-konti, oprette og synkronisere kalenderopslag samt håndtere kontakter.
Begge muliggør push-synkronisering med Exchange. Begge bevarer mappestrukturen for e-mail og gør det let at navigere i mapperne. Og for begge gælder det, at opsætningen er problemfri.
Android har en dårligt valgt visning af e-mail: Det bruger hvid tekst på sort baggrund (iOS 4 bruger den omvendte farvesammensætning). I direkte sollys er det stort set umuligt at læse, hvad der står på skærmen af en Android-telefon, mens det i det samme lys stadig er nogenlunde muligt at læse e-mail på en håndholdt enhed med iOS. Man kommer ikke til at tjekke e-mail på sin Android-enhed, mens man ligger på stranden.
Det er dog heller ikke fordi, iOS4's nye brugergrænseflade til e-mail er uden fejl.
Der er nu en samlet indbakke til alle ens e-mailkonti og derefter en separat liste over ens konti, så man også kan anvende deres normale mappestruktur (hvad angår Exchange- og IMAP-konti).
Det var ikke nødvendigvis nogen god beslutning, at Apple brød disse op i separate lister. Hvis man har adskillige e-mailkonti, er man nødsaget til at rulle en hel del ekstra for at skifte mellem konti.
Mappenavigation
Når man først er i sine mapper, så er iOS 4 dog let at bruge til de fleste ting såsom at slette e-mails og flytte e-mails til mapper.
Det er let at søge efter e-mails, besvare og videresende samt slette og vælge adskillige e-mails. Det er dog ikke muligt at vælge eller fravælge alle e-mails med et enkelt tryk på en knap.
Android 2.2's mappenavigation er ikke mere brugervenlig, selvom man her slipper for at vade igennem disse dobbeltlister.
Som standard får man en liste over alle e-mails, og hvis man ønsker at bevæge sig ned i en specifik mappe, skal man klikke på menuknappen og vælge mappeikonet for at få en liste over ens mapper. Derudover benytter Android en selvstændig app til Gmail-konti, hvilket virker unødvendigt.
Android 2.2 er på linje med iOS 4, når det kommer til e-mailhåndteringen. Man er dog nødt til at bruge menuknappen for at videresende en e-mail - det er et ekstra trin i forhold til iOS 4.
Både iOS 4 og Android 2.2 gør det muligt at markere e-mails som ulæste, selvom Android kræver, at man gør det via menuknappen.
Man kan i Android søge i sine e-mails men ikke fra selve e-mailapplikationen; funktionen er i stedet en del af et generelt søgeværktøj, hvilket giver mere arbejde end med metoden i iOS 4.
Ligesom det er tilfældet i iOS 4, har Android heller ikke nogen funktion til at vælge alle e-mails.
iOS 4 husker afsenderes e-mailadresser, når man besvarer deres e-mails, og føjer dem til en database af kontakter, som det automatisk laver opslag i, når man indtaster i til- og cc-felterne.
Det gør Android ikke. Begge styresystemer gør det muligt at tilføje e-mailadresser til ens kontakter fra listen over kontakter.
iOS 4 organiserer nu ens e-mail i tråde baseret på emne: Man klikker på et ikon til venstre for en e-mails header for at se relaterede e-mails.
Det tilføjer behovet for flere klik, men gør det samtidig lettere at finde den e-mail, man søger.
(Det er muligt at slå denne funktion fra, hvis man ikke bryder sig om den.) Android 2.2 har ingen lignende funktion.
Kontakter og kalendere
Den mere elegante brugergrænseflade til e-mails i iOS går igen i applikationerne til kontakter og kalender.
Man kan i iOS 4 let skifte kalendervisninger fra kalenderens hovedskærm.
I Android 2.2 kræver det, at man bruger menuknappen. På samme måde gør iOS 4 det muligt at håndtere adskillige kalendere på mere elegant vis end Android.
Men ingen af styresystemerne gør brugeren i stand til at håndtere delingen af andre end Exchange-kalendere.
Både iOS 4 og Android 2.2 har kompetente applikationer til håndtering af kontakter, men det er lettere at navigere i opslagene i iOS 4.
Man kan let hoppe til navne ved at indtaste et bogstav såsom "t" for at hoppe til personer, hvis efternavn starter med "T," ligesom man hurtigt kan søge efter en person via søgefeltet ved at indtaste en del af navnet.
I Android 2.2 fremkommer der en grå boks, når man begynder at rulle ned over sin liste over kontakter, og hvis man trækker i denne boks, ruller man gennem bogstaverne i alfabeter, så man hurtigt kan hoppe til det rigtige bogstav - det er ikke så enkelt som i iOS, og funktionens lidt skjulte natur gør, at mange brugere simpelthen ikke aner, at den eksisterer.
Også i Android kan man søge i sine kontakter.
Det gør man ved at klikke på søgeknappen eller søgeikonet under menuknappen.
Det er også muligt, at angive brugere som favoritter og inddele dem i grupper, hvilket gør dem lettere at finde. iOS 4 har ingen lignende funktion.
Synkronisering
Derimod gør iOS 4 det muligt at synkronisere kontakter og kalendere med sin desktop-pc eller Mac via iTunes, hvis man tilslutter sin mobil med et USB-kabel.
Man kan på den måde få sine kontakter over fra Outlook eller sin Adressebog og holde dem synkroniseret med sin smartphone. Android tilbyder ikke denne form for lokal synkronisering.
Her er man nødt til at synkronisere gennem en Gmail-konto - hvilket er en stopklods for mange virksomheder - eller gennem en Exchange-konto, hvilket dog kun gælder for Exchange-data.
Man kan dog importere og eksportere kontakter til og fra sin Android-mobil via et hukommelseskort, hvilket fungerer fint til den indledende opsætning men er for omstændeligt til løbende synkronisering.
Exchange ActiveSync
Android 2.2 er væsentlig underlegen iOS 4, når det kommer til e-mailfunktioner til erhvervsbrug. Det er hovedsagligt, fordi Android kun understøtter et begrænset sæt af Exchange ActiveSync (EAS) politikker, så de fleste professionelle Exchange-miljøer vil sandsynligvis ikke tillade Android adgang.
Den største udeladelse er understøttelse af kryptering, hvilket er et grundlæggende EAS-krav.
Man kan godt få Exchange til at ignorere den slags, men det åbner Exchange-serveren for ethvert ikke-compliant apparat - det er altså ikke en gyldig valgmulighed for de fleste store virksomheder.
Selv om iOS 4's understøttelse af EAS på ingen måde er nær så omfattende, som hvad BlackBerry og Windows Mobile tilbyder, så er den stadig bedst blandt den nyeste generation af mobilstyresystemer.
Android gør det heller ikke muligt automatisk at synkronisere Exchange-mapper.
Man er her nødt til at gå ned i hver mappe og manuelt opdatere dem. iOS gør det muligt at angive præcist hvilke mapper, der automatisk skal synkroniseres som en del af e-mailindstillingerne.
Derudover kan Android 2.2 heller ikke synkronisere Exchange-kalendere (Motorola tilbyder dog på sine mobiler app'en Corporate Calender, der tilføjer denne funktion).
iOS 4 synkroniserer som standard med Exchange-kalendere og gør det både muligt at invitere andre til kalendere og besvare invitationer fra Exchange - man kan dog ikke acceptere invitationer sendt til IMAP-, POP- eller Gmail-konti. Android 2.2 kan heller ikke modtage sådanne invitationer til hverken IMAP-, POP- eller Gmail-konti.
Kontakter
iOS 4 integrerer Exchange-kontakter i sin Mail-applikation, så den søger i både Exchange og den lokale database over kontakter, når man indtaster et navn i til- eller cc-feltet.
Ligesom iOS 4 integrerer Android kontakterne fra Exchange i sin lokale Mail-app, såfremt man er tilsluttet Exchange. Ingen af de to styresystemer lægger dog kontakterne fra Exchange over på den mobile enhed, man er i stedet nødt til at hente dem ind manuelt, når man skrive en e-mail.
Det er nu slet ikke nogen dårlig ting: Det betyder nemlig, at fratrædende medarbejdere ikke løber med hele virksomhedens adressekartotek på deres mobiltelefon, og det gør også, at kontaktlisten ikke bliver fyldt op med kontakter, som brugeren sikkert alligevel ikke har brug for.
Begge styresystemer understøtter adskillige samtidige Exchange-konti (dette er nyt i iOS 4).
Her er vinderen
Der findes en måde at omgå Androids udeladelser i understøttelsen af Exchange: Applikationen TouchDown til 20 dollar, knap 120 kroner, opretter en såkaldt sandkasse, der krypterer den e-mail, der lagres i den.
Således kan Android alligevel overholde mange Exchange-serveres EAS-politikker.
Denne app gør det også muligt at vælge mapper, der skal autosynkroniseres, samt at afmærke individuelle e-mails. Men dens brugergrænseflade til navigation i mapper er ikke brugervenlig.
Enhver mappe, der er angivet til autosynkronisering, er tilgængelig via en menu i toppen af TouchDowns skærm, så man kan se specifikke mapper og ikke kun indbakken eller alle e-mails (hvilket er standardindstillingen), men kun en af gangen og uden sammenhæng med den øvrige mappestruktur.
Og TouchDown kan ikke tilføje e-mailadresser fra e-mails til Androids indbyggede kontakt-app; det fungerer kun sammen med Exchange- og EAS-kompatible mailservere såsom Lotus Notes 8.5.1 med Lotus Traveler og den kommende Novell GroupWise Data Synchronization Mobility Pack.
Men TouchDown er god til at håndtere Exchange-kontakter, -kalenderopslag og -noter.
Lotus Notes
Hvis man bruger Lotus Notes, kan man i iOS 4 anvende IBM's app Lotus Notes Traveler, hvis man også har Traveler-udvidelserne til Notes 8.5.1-serveren.
Der findes endnu ingen lignende app til Android, selvom TouchDown fungerer med den samme serverkombination af Notes 8.5.1 og Traveler.
Novell understøtter ingen af styresystemerne men har planer om senere i år at tilføje EAS-understøttelse, der burde fungere med iOS 4's Exchange-understøttelse samt via TouchDown på Android.
Og vinderen er...
iOS 4 er den klare vinder. Forskellene mellem de to styresystemer viser tydeligt, at specifikationerne ikke fortæller hele historien.
iOS 4 har en langt mere intuitiv grænseflade, der gør brugen af e-mail, kontakter og kalendere langt lettere end i Android 2.2, og Apples styresystem har samlet set en større funktionalitet.
Når det kommer til erhvervsbrug, dumper Android simpelthen de fleste virksomheders krav. Applikationen TouchDown kan omgå størstedelen af manglerne, men prisen er en ringe integration med styresystemets øvrige funktioner.
Oversat af Thomas Bøndergaard
