Artikel top billede

DanID spærrer 27.000 NemID-konti

Efter en ordkrig mellem Datatilsynet og DanID har DanID indvilget i at spærre 27.000 certifikater, der er berørt af en fejl i sikkerhedsproceduren.

Læs også: Datatilsyn: DanID skal spærre 27.000 certifikater.

DanID efterkommer nu Datatilsynets krav om at spærre de 27.000 certifikater, som ikke overholder de sikkerhedsforskrifter, der er omkring NemID.

Fejlen består i, at de mange borgere har modtaget både pin-kode og nøglekort på samme dag.

Det er beklageligt, fordi de to breve skal sendes forskudt således, at de ikke kommer frem til borgeren samtidigt. Den forskudte fremsendelse er en del af sikkerheden ved udstedelse af NemID.

På grund af denne procedurefejl rettede Datatilsynet en henvendelse til NemID om, at de berørte certifikater skulle spærres.

I første omgang mente NemID ikke, det var en nødvendighed, fordi firmaet ikke anså det for et stort sikkerhedsproblem.

"Det er en stor ulempe for brugerne, hvis vi spærrer for adgangen til deres netbank eller myndigheder," begrundede Jette Knudsen, der er pressechef i DanID.

Den forklaring blev dog ikke godtaget af Datatilsynet, der stadig krævede certifikaterne spærret.

Og nu makker DanID så ret.

"Vi skal efterkomme Datatilsynets krav, og vi skal nok spærre de berørte certifikater," siger Jette Knudsen.

"Men vi bliver nødt til at gør det på en skånsom måde, så vi ikke udelukker folk fra deres netbanker med mere," siger hun.

"Så det bliver ikke fra den ene dag til den anden. Vi er ved at finde en egnet løsningsmodel," forklarer DanID's pressechef.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren