Artikel top billede

Datatilsyn: DanID skal spærre 27.000 certifikater

Datatilsynet stiller krav om, at DanID med det samme spærrer for fejlbehæftede certifikater. Og der er nok at tage fat på.

Datatilsynet mener, at DanID med det samme skal udstede nye certifikater til de borgere, der er berørt af en fejl ved udstedelsen.

Ifølge DanID's egne oplysninger drejer det sig om 27.611 certifikater.

Ved en fejl er de 27.611 certifikater blevet udstedt uden, at de fastlagte procedurer med forskudt fremsendelse af brevet med nøglekort og brevet med pin-kode har været fulgt.

Ifølge Datatilsynet kan det give sikkerhedsproblemer.

"NemID-certifikater kan give adgang til alle typer oplysninger om en person. Det er derfor meget vigtigt at have sikkerhedsprocedurer ved oprettelsen. Det er et centralt element i den valgte løsning, at pin-kode og nøglekort skal sendes i to forskellige breve, og at disse skal sendes med en tidsmæssig forskydelse," skriver tilsynet på sin webside.

Efter Datatilsynets opfattelse er der tale om et centralt sikkerhedselement i den valgte løsning.

"Med oplysningerne i de to breve er det muligt - men ikke lovligt - for en uvedkommende person at misbruge en anden persons identitet og se alle typer oplysninger om den person i elektroniske selvbetjeningsløsninger."

Fejlen skal rettes

Selvom de fleste borgere givetvis har aktiveret deres certifikater uden problemer, kan DanID ikke vide, om det er gået galt et sted, og det bekymrer Datatilsynet.

Derfor mener Datatilsynet, at DanID straks efter virksomhedens konstatering af fejlen burde have spærret disse certifikater.

Datatilsynet finder det meget beklageligt, at dette ikke skete.

"Der er sket brud på en procedure, der er et centralt sikkerhedselement og dermed en forudsætning for, at NemID kan leve op til de fornødne sikkerhedsforanstaltninger efter persondataloven, når certifikaterne anvendes ved login til digitale selvbetjeningsløsninger. Derfor har Datatilsynet udtalt, at der straks skal ske spærring af de berørte certifikater," skriver Datatilsynet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren