Artikel top billede

(Foto: CIO US)

Datatilsynet har godt fat i nakken på DanID

Datatilsynet har udbedt sig en forklaring fra DanID i forbindelse med en fejl, der har ramt et ukendt antal brugere.

Datatilsynet har grebet fat i DanID, der er firmaet bag NemID-løsningen, der skal forsyne danskerne med et digitalt adgangskort til banker, offentlige- og private webtjenester.

Tilsynet har bedt DanID om at redegøre for en fejl, der er sket i forbindelse med udsendelse af NemID til et endnu ukendt antal borgere.

Fejlen består i, at der er blevet udsendt to breve på samme dag til en række borgere som Datatilsynet har fået henvendelse fra.

Det er beklageligt, fordi de to breve skal sendes forskudt således, at de ikke kommer frem til borgeren samtidigt. Den forskudte fremsendelse er en del af sikkerheden ved udstedelse af NemID.

Datatilsynet kræver svar

Datatilsynet oplyser, at DanID tilsyneladende ikke har spærret de konti, hvor proceduren ikke er forløbet efter reglerne.

"Det vil sige, at signaturerne stadig giver adgang til en række selvbetjeningsløsninger hos offentlige myndigheder. Løsninger, hvor der indgår personoplysninger, herunder også helbredsoplysninger og andre følsomme personoplysninger. For sådanne løsninger stiller persondataloven og Datatilsynet høje krav til datasikkerheden," lyder det i udtalelsen fra tilsynet.

Datatilsynet har nu anmodet DanID om omgående at forholde sig til tilsynets spørgsmål om spærring af de berørte signaturer.

Derudover skal DanID også svare på, hvor mange personer der er berørt af fejlen, og hvad der gøres for at undgå gentagelser.

DanID behandler nu henvendelsen og vil herefter kommentere sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere