Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Fjern din dårlige online-omtale for 10.000 kroner

Du kan få tavlen visket ren i søgemaskinerne, hvis du er villig til at betale for det.

Har du haft en rigtig skidt sag, som fremtidige kunder helst ikke skal høre for meget om?

Så få den smidt fra søgemaskinernes forsider og ned til side 49, hvor de færreste alligevel kigger.

Sådan lyder rådet fra et af de webbureauer, Webdanmark, der arbejder med søgemaskineoptimerings-afarten reputation management, der går ud på at beskytte selskabernes renskurede facade på søgemaskinen, der ofte fungerer som forbrugernes indgang til nettets milliardvis af sites.

Webdanmark har mærket en øget forespørgsel efter reputation management, efter Computerworlds Stein Bagger-historie om at fjerne gamle spor på nettet brød gennem mediemuren for halvandet år siden.

Online marketingskonsulent Michael Perry fra Webdanmark mener, at eksempelvis Dell sagtens kan få fjernet de negative historier fra blandt andet dr.dk om på søgemaskinernes forsider efter en meget omdiskuteret Kontant-udsendelse på DR i vinters.

Frygter forbrugerne

Men rengøringen kræver, at der bliver postet tid og penge nok i indsatsen, fordi eksempelvis DR-sitet har en høj rangering i Google-søgemaskinen.

"Vi hører selv specielt fra business-to-consumer-virksomheder, der er meget bevidste om, hvordan private forbrugere anskuer dem. For alle har jo utilfredse kunder på et tidspunkt, og privatforbrugere har aldrig før haft så nemme værktøjer til at svine en virksomhed til," fortæller online marketingskonsulent Michael Perry fra Webdanmark.

Han indskyder, at kundelisten både tæller virksomheder med dyre og billigere produkter, og fælles for dem alle er, at de ønsker at tage sig godt ud i en Google-søgning.

"Selvom 20 procent af alle netbrugere ved, hvor de skal hen, så bruger de søgemaskiner i stedet for URL'er. Derved bliver virksomhederne sårbare på nettet, hvis der er mange negative historier," forklarer Michael Perry.

Brug vennerne til bekæmpelse af fjenderne

Et selskab som Webdanmark tager fra 10.000 kroner og helt op til 100.000 kroner for at fjerne uønskede historier fra søgemaskinernes første sider - og beløbet kan snildt stige markant, hvis det drejer sig om en meget omdiskuteret sag på store, tunge sites.

Webdanmarks måde at tilgå søgemaskineoptimeringen foregår ved, at web-bureauets kunder indgår omtale-aftaler med sine tilfredse kunder og leverandører.

På den måde vil kundernes store leverandører med høj troværdighed i eksempelvis Google-indekset hjælpe til at få neutrale eller positive til at ligge højt i en søgning på firmanavnet og derved presse de negative historier længere ned på søgemaskine-siderne.

Andre bureauer med speciale inden for reputation management opretter simpelthen nye hjemmesider og blogs, hvor der bliver linket på kryds og tværs for at presse de gode historier til tops i søgemaskinen.

Omvendt kan virksomheder og eksempelvis politiske partier også få presset negative historier om konkurrenter og modstandere til tops i søgeresultaterne. Men der sætter Michael Perry fra Webdanmark grænsen.

"Det er nok kun et spørgsmål om tid, før vi ser den slags, men for os er det etisk uansvarligt," fortæller han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere