Artikel top billede

DanID giver svar på sikkerheds-kritik

NemID er blevet kritiseret for dårlig sikkerhed på en række områder. Her giver DanID sin version af sikkerheden i danskernes nye digitale adgangssystem.

Bølgerne har de seneste døgn slået hårdt ind over sikkerheden i NemID, der i løbet af de kommende måneder rulles ud som adgangssystem til tre millioner danskere.

Løsningen fra PBS-datterselskabet DanID er blandt andet blevet beskyldt for sikkerhedsbrister i forbindelse med anvendelse af java-appletter.

En kritik, som blandt andet er blevet afvist af en professor i it-sikkerhed.

Her giver PBS's pressechef Søren Winge svar på kritikernes ankepunkter.

Er det muligt for en myndighed, at snage i den enkelte NemID-brugers personlige forhold?

"Det er på ingen måde muligt for en tjenesteudbyder at anvende NemID-appletten til at tilgå personlig data på brugerens computer.

NemID-appletten fra DanID anvendes til entydigt at identificere en bruger over for en bestemt tjenesteudbyder. Det kan være en bank, en offentlig myndighed eller en privat tjenesteudbyder.
NemID-appletten hentes ned til brugerens computer direkte fra DanID uden om tjenesteudbyderen. Dialogen mellem NemID-appletten på brugerens computer og DanID's centrale server, der etablerer brugerens identitet, er krypteret og sikret efter alle kunstens regler."

Kan tjenesteudbydere, der er koblet på systemet, gå baglæns i transmissionen og aflure brugeren?

"Nej, tjenesteudbyderen modtager kun den signerede login-besked og har ikke nogen transmission at gå tilbage i."

Når brugeren besøger en tjenesteudbyder, har ikke alene denne tjenesteudbyder, men alle tjenesteudbydere, der er tilsluttet NemID, så fuld adgang til brugerens computer?

"NemID-appletten kræver læse- og skriveadgang til brugerens harddisk af hensyn til caching. For at et Java-program afviklet i en browser kan få sådan en adgang, skal programmet være signeret med en digital signatur, og brugeren skal acceptere, at programmet får denne adgang.

Det er kun NemID-appletten, der har læse- og skriveadgang, og denne adgang stilles ikke til rådighed for nogen tjenesteudbyder. NemID-appletten læser på intet tidspunkt personlige filer fra brugerens computer."

Har en tjenesteudbyder adgang til oplysninger, som brugeren har liggende hos andre tjenesteudbydere?

"En tjenesteudbyder tilsluttet NemID har ingen adgang til de oplysninger, der er registreret hos DanID eller hos andre tjenesteudbydere.

En tjenesteudbyder-adgang strækker sig til, at man ved login kan sørge for, at NemID-appletten bliver startet hos brugeren og efterfølgende få et svar tilbage, der er signeret med brugerens digitale signatur og som kan anvendes til at etablere brugerens identitet.

Efterfølgende laver tjenesteudbyderen et opslag hos DanID, der checker, om brugerens certifikat er gyldigt. Derudover har tjenesteudbyderen ikke andre adgange til oplysninger."

Kan en Java-ekspert lave en applet, der kan sættes i gang uden brug af en engangskode?

"Hvis nogen laver deres egen applet, vil den ikke være signeret af DanID, og den vil ikke kunne komme i kontakt med DanID's centrale systemer. Det er kun via DanID's centrale systemer, at brugeren kan generere en gyldig signatur eller signere et dokument."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere