Artikel top billede

Larry Ellison beskylder HP for idioti ovenpå sex-sag

Oracle-boss Larry Ellison raser mod konkurrenten HP over, at selskabet har fyret direktør Mark Hurd efter sex-skandale.

Oracles til tider meget farverige topchef, Larry Ellison, har i kølvandet på sex-sagen og fyringen af HP-direktør Mark Hurd sendt en e-mail til The New York Times.

I mailen beskylder Larry Ellison HP for at have svigtet ved at sende Mark Hurd på porten.

"HP-bestyrelsen har lige begået den værste personale-beslutning, siden idioterne i Apple-bestyrelsen fyrede Steve Jobs for flere år siden. Den beslutning ødelagde nærmest Apple, og det ville den have gjort, hvis Steve ikke var kommet tilbage og havde reddet dem (Apple, red.)," raser Larry Ellison i mailen til New York Time.

Rigtige venner

I flere år har databaseselskabet Oracle været en tæt partner med HP, men blev med Sun Microsystems-opkøbet sidste år en stor konkurrent til netop HP på hardware-markedet.

Alligevel har Oracle- og HP-topbosserne bevaret et godt personligt venskab, og Mark Hurd er ofte på besøg på Larry Ellisons tennisbane i Silicon Valley, ligesom Larry Ellison også privat er gode venner med Apple-chef Steve Jobs.

I angrebet på HP lægger han vægt på, at HP nu fejlagtigt har mistet en kæmpe-kapacitet.

"Ved at fyre Mark Hurd har HP-bestyrelsen mistet muligheden for at gøre det bedste for HP-medarbejderne, aktionærerne, kunderne og partnerne. HP-bestyrelsen indrømmer, at den har efterforsket anklagerne om sex-chikane til bunds, og fundet dem falske," skriver Larry Ellison i mailen, hvor han undrer sig over, at Mark Hurd alligevel er blevet fyret.

Ellison: Uenig HP-bestyrelse
Larry Ellison kan i mailen til New York Post heller ikke dy sig for at nævne, at HP-bestyrelsens beslutning var en seks mod fire-afgørelse om, hvorvidt den skulle afsløre historien.

Efter afstemningen besluttede bestyrelsen ifølge Larry Ellison at ændre sin beslutning til en enstemmig afgørelse udadtil, selvom Larry Ellison ikke omtaler, hvor han har den information fra.

Han har selv haft sex-skandaler rimelig tæt inde på livet, da præsidenten for Oracle, Charles Philips, tidligere på året afslørede sit otte-årige utroskab med en anden kvinde end sin hustru.

Charles Phillips fik lov til at blive siddende som præsident, mens Mark Hurd altså måtte tage sit gode tøj og gå.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere