Artikel top billede

Derfor mister HP-boss jobbet efter sex-afpresning

ComputerViews: Under Mark Hurds ledelse er HP blevet bragt i økonomisk topform som verdens største it-selskab. Bestyrelsen vil tilsyneladende ikke tages på sengen i en ny skandale.

ComputerViews: Hvad?

Mange erhvervs- og it-folk har uden tvivl taget sig til hovedet, da det i fredags blev kendt, at HP's topchef gennem fem år træder tilbage efter en sag om sex-chikane.

Men ikke desto mindre er det resultatet af den undersøgelse, som bestyrelsen i it-giganten har gennemført siden 29. juni, da en advokat henvendte sig til selskabet på vegne af en kvindelig ekstern leverandør, som følte sig chikaneret af Mark Hurd.

Af en børsmeddelelse i fredags fremgår det, at bestyrelsen undersøgte sagen og nu er blevet enig med Mark Hurd om, at han pakker sit kontor og hæver 12,2 millioner dollars samt aktieoptioner.

Til gengæld lover han ikke at retsforfølge HP.

Mark Hurd har også indgået et forlig med kvinden, som selv valgte at udtale sig gennem sin advokat i weekenden.

Her fortæller den 50-årige Jodie Fisher, at hun som ekstern leverandør arbejdede med HP-kunder på højt niveau samt arrangerede møder for topchefer.

Jodie Fisher er overrasket over og ked af, at Mark Hurd er nødt til at forlade jobbet.

Men det kan naturligvis ikke være anderledes. For uanset hvad der gemmer sig under kommunikationseksperternes ord i denne sag, så må HP-bestyrelsen handle.

Håndfast handling nødvendig

Det er blot fire år siden, at it-giganten blev rystet af en skandale om telefonaflytning af journalister, der prøvede at finde ud af hvem i bestyrelsen, der var for eller imod Mark Hurds forgænger Carly Fiorina.

Sagen var en lang og pinsom affære, som kostede den daværende bestyrelsesformand jobbet og høringer i den amerikanske kongres.

Ud med den velfungerende topchef

Derfor er selskabets bestyrelse nødt til at handle hurtigt og håndfast. Selvom de må smide en Mark Hurd på porten. En CEO, der har leveret og stadig leverede varen.

I forbindelse med Mark Hurds afgang valgte HP også at offentliggøre dele af tredje kvartalsregnskabet, der ellers først skal offentliggøres 19. august.

Årsomsætningen ventes at ligge mellem 125,3 og 125,5 milliarder dollars og tredje kvartalsomsætning er vokset med 11 procent i forhold til sidst år.

Så HP ser stadig ud til at være sundt efter Mark Hurds årelange fokusering på at sikre en slank og effektiv vækstmaskine, der har gjort HP til en gigant i direkte konkurrence med IBM om titlen som verdens største it-selskab.

Hvad nu?

Nu overtager HP's økonomidirektør eller CFO Cathie Lesjak midlertidigt CEO-jobbet, mens bestyrelsen kigger sig om efter en permanent løsning. Og måske kan HP vende problemet til en fordel.

Til Computerworld News Service siger Martin Reynolds fra analysehuset Gartner, at mens Mark Hurd har skabt den ledelsesmæssige disciplin, som har gjort HP succesfuld, så er brandet blevet mere og mere kedeligt.

"Du hører jo aldrig nogen sige: Jeg har lige købt en HP-printer. Den er bare så fed," siger Martin Reynolds og fortsætter:

"Det kan bestyrelsen gøre noget ved. Nu kan de sikre sig at få en topchef, der kan arbejde videre på den platform Mark Hurd har skabt og puste nyt liv i brandet," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer