Artikel top billede

Danskere gider det ikke - ser mindst net-tv i verden

Danskere er det folk i verden, der ser mindst video på internettet. Det viser en ny global undersøgelse af internetbrugeres video-vaner.

Bliver du tæppebombet med links til YouTube-videoer? Ser du Krøniken på nettet? Sikkert ikke. Danskere er nemlig det folk i verden, der ser mindst video på nettet. Det viser en undersøgelse fra analysefirmaet The Nielsen Company.

Den verdensomspændende undersøgelse, der omfatter 50 forskellige lande på fem kontinenter viser meget tydeligt, at det ikke just er Danmark, man skal satse på, hvis man pønser på at oprette en online-kanal.

Faktisk viser undersøgelsen, hvor folk er blevet spurgt, om de har set video på internettet inden for den seneste måned, at Danmark ligger 70 procent under gennemsnittet for resten af verden.

Derimod ligger især asiatiske lande højt på listen over de lande, hvor flest mennesker ser video på nettet. Således deler Kina og Indonesien førstepladsen med indekstal på 126 (100 er gennemsnittet). Til sammenligning ligger Danmark helt nede på indeks 30 - under Japan og Frankrig på indeks 46.

Generelt set ligger Europa (indeks 77) lavest i undersøgelsen efterfulgt af Nordamerika (indeks 89).

Overraskende resultat

Professor, dr.phil. Niels Ole Finemann, der er leder af Center for Internetforskning på Aarhus Universitet, finder umiddelbart resultatet af undersøgelsen overraskende.

Han henviser til en dansk undersøgelse, der blev foretaget sidste år, der viser, at 39,5 procent af den danske befolkning regelmæssigt bruger YouTube.

"Det kan ikke uden videre omregnes til Nielsen indekstal, da vi ikke kender det globale gennemsnit, men det er svært at tro, at det er 70 procent lavere end gennemsnittet," siger Niels Ole Finnemann.

Han mener, at Danmarks lave placering i den internationale undersøgelse muligvis skyldes usikkerhed og tilfældigheder på grund af et for lavt antal danske respondenter.

Religion og kultur spiller en rolle

Alligevel mener han ikke, at undersøgelsens resultat er helt hen i vejret. Blandt andet bider han mærke i, at de sydeuropæiske lande, er placeret forholdsvist højere på listen end de nordeuropæiske lande. Blandt andet ligger Portugal på indeks 101, Spanien på indeks 91 og Grækenland på indeks 90.

"Et generelt træk ved de protestantiske lande er, at visuel kommunikation ikke er helt så centralt her som i andre dele af verden. Det skyldes, at det opgør med det katolske billedsprog, der fandt sted under reformationen, stadig er dybt forankret i den nordeuropæiske kultur i dag," fortæller han.

Blandt andet forklarer professoren, at vi i Danmark modsat andre lande først læser teksten på en hjemmeside, før vi ser billedet.

"I Nordeuropa vægter vi ganske enkelt tekst over billeder," siger han.

Det skyldes desuden, at de nordiske befolkninger er relativt bedre uddannede end folk i eksempelvis Østen. Dette kan samtidig forklare, hvorfor asiatiske lande er placeret så højt på listen.

"Mange af de lande, der står højt på listen, er lande, hvor befolkningens læsefærdigheder ikke er særligt gode. Derfor er folk også mere vant til, at billedkommunikation spiller en større rolle," siger Niels Ole Finnemann.

Hele undersøgelsen kan hentes her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere