Artikel top billede

Fagforbund forsøger at kuppe Michael Dell

To fagforbund har bedt Dell-aktionærer om at tilbageholde deres stemmer på Michael Dell som bestyrelsesformand, efter Dell-firmaet har indgået et halv millard kroners forlig med børstilsynet i USA.

Udover at være direktør for Dell, sidder Michael Dell også for bordenden af bestyrelsens bord. Men ikke meget længere, hvis det står til to amerikanske fagforbund.

De to forbund har nemlig bedt Dell-aktionærer om at tilbageholde deres stemme for Michael Dell som bestyrelsesformand.

Den radikale udmelding kommer, efter at Dell har indgået et forlig på over en halv milliard kroner med det amerikanske børstilsyn SEC. Det skriver IDG News Service.

Michael Dell fik i den forbindelse personligt en bøde på 23 millioner kroner, fordi han ifølge SEC ikke havde givet tilstrækkeligt med informationer i en sag omkring Dells eksklusiv-aftale med Intel.

De to fagforeninger AFL-CIO og AFSCME har sendt opfordringen i et brev til aktionærerne, hvor de også fortæller, at de mener, at Michael Dells bonusser de sidste 10 år har været for høje.

Michael Dell, der grundlage Dell tilbage i 1984, har i perioden 2000 til 2009 modtaget mere end 2,5 milliarder kroner, herunder penge via aktieoptionsordninger. I samme periode er firmaets aktieværdi faldet 66 procent, skriver fagbevægelserne.

"Baseret på de påstande i børstilsynets klage over virksomheden og Michael Dell, mener vi, at aktionærerne vil være bedre tjent med fjernelse af Michael Dell som formand for bestyrelsen. Ved at tilbageholde din stemme på Michael Dell, kan du opfordre bestyrelsen til at udpege en ny formand," står der ifølge IDG News Service i brevet .

Skal overveje afsked

Ifølge Dells egne regler vil Michael Dell være forpligtet til at tilbyde sin afskedsbegæring, hvis ikke han får et flertal. Derefter skal bestyrelsen overveje, hvorvidt den vil acceptere hans tilbagetræden.

De to fagforeninger skriver også, at de selv har en betydelig sum aktier i Dell. Således har AFSCME gennem deres pensionsmidler 48.483 aktier og AFL-CIO 1.302.

Ved at godkende forliget med børstilsynet har Dells bestyrelse bekræftet deres enstemmige støtte til Michael Dells ledelse, udtaler Dell talsmand Jesse Blackburn til IDG News Service.

Samtidig siger Jesse Blackburn, at de to fagforeningers henvisninger til Michael Dells kompensation er vildledende.

"Faktisk har han ikke modtaget en bonus fra virksomheden i fire år og har ikke fået tildelt aktier eller aktieoptioner i seks år. Hans kompensation er primært et resultat af udløbne aktieoptioner fra 1990'erne, der udløb i 2000, 2001 og 2005," siger Jesse Blackburn.

Dell opnåede forliget om regnskabs- og indberetningskrav med det amerikanske børstilsyn i juli. Forliget har ikke begrænset Michaels Dells rolle i firmaet, og selskabet har også undgået at indrømme, at der skulle være begået forseelser.

SEC har blandt andet anklaget Dell for at manipulere med konti for at dække over mangler i driftsresultatet mellem 2002 og 2005.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Sr. Solution Consultant

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Azure Architect

KMD A/S

Teamlead
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere