Artikel top billede

Windows 7 overhaler Vista-salget

Microsofts Windows 7 har gang i salgssejlene, og det indhenter nu storebroren Vista på globale markedsandele. I Danmark ser billedet noget anderledes ud.

Windows-fabrikken Microsoft har haft sit nyeste styresystem, Windows 7, på gaden i mindre end et år, men alligevel overhaler 7'eren nu forgængeren Vista målt i markedsandele.

Globalt set har Windows 7 en voksende markedsandel, og det er nu oppe på 14,46 procent af markedet for operativsystemer. Modsat har det to og et halvt år gamle Windows Vista en dalende markedsandel, og Vista ligger nu nede på 14,34 procent.

Det oplyser Net Applications, hvis statistikker også viser, at globalt set sidder Microsoft solidt på alverdens computere, hvor Windows-operativsystemer nu har en samlet markedsandel på 91,32 procent.

Windows XP stadig helt i top

Her er det især det ni år gamle styresystemsflagskib XP, der holder Microsoft på toppen af verdensmarkedet med en andel på godt 60 procent.

Til sammenligning har Mac OS en markedsandel på 5,06 procent.

Linux kan prale af 0,93 procent, mens smartphone-systemerne Java ME og iPhone findes på under 0,80 procent af alverdens computere.

Danmark er anderledes

På det danske marked har Windows 7 endnu ikke overtaget Vistas solide andenplads efter Windows XP, der har en markedsandel på 41,757 procent.

Tendensen herhjemme peger dog tydeligt på en vigende andel Vista-brugere til fordel for et stigende antal Windows 7-kunder.

I den danske andedam dominerer Microsoft stadig operativsystemmarkedet med en markedsandel på over 91,5 procent (inklusiv Windows Server 2003) ifølge Foreningen af Danske Interaktive Mediers (FDIM) statistikker.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere