Artikel top billede

Microsoft: Nu er der muligheder for at score kassen

Microsoft Partner Konference: Krisen er ved at være slut. Og Microsoft aner millioner og atter millioner af fuldfede dollar i farvandet. Selskabets partnere skal bare være sultne nok.

Få overblikket over Microsofts store partnerkonference 2010.

Washington DC, USA: Efter et ualmindeligt hårdt år er krisen ved at ebbe ud. Og der anes masser af dollar i farvandet.

Sådan lyder meldingen fra Microsofts absolutte top til selskabets store kreds af partnervirksomheder, hvor af mange i disse dage deltager i den årlige partnerkonference, der i år finder sted i USA's hovedstad Washington DC.

Her har 180 danske partnere taget turen sammen med op mod 13.000 personer fra partnervirksomheder verden over.

Det er væsentligt flere end i 2009, hvor finanskrisen netop havde ramt den store partnerkonference, der dengang oplevede faldende besøgstal og en stemning af afmatning.

Opportunities, opportunities, opportunities

Nu går det fremad. Ikke stille og roligt, men med store hop, lyder meldingen.

Microsoft har således - både internationalt og i Danmark - oplevet markant fremgang i de sidste måneder af selskabets regnskabsår, der sluttede med udgangen af juni.

Helt godt er det dog ikke. Og helt sikker på, at fremgangs-tegnene holder ved, kan ingen være, efter Steve Ballmer for et år siden med en alvorlig mine grænsende til det bekymrede talte om en økonomisk nulstilning.

Allerede dengang kunne Microsoft med lidt god vilje ane en vis ny lyst til investeringer. Nu er der tilsyneladende ved at komme hul på bylden.

"Det er alt taget i betragtning gået rigtigt godt i det forløbne år. Det begyndte med finanskrisen, men i løbet af året har vi set vores forretning accellerere på en forbløffende måde," siger Steve Ballmer.

Samme melding kommer fra Tami Reller, øverste chef for Windows. Hun har store forventninger til den kommende tid - ikke mindst fordi finanskrisen ifølge Microsoft har medført, at bestanddelen af pc'er, der er mere end fem år gamle, er den største i de seneste 10 år.

"Og vi ved alle, at udskiftning af pc'er medfører opdatering af styresystemet. Det er på vej, og det er noget, der vil skubbe udviklingen kraftigt fremad," siger hun.

Nye produkter: Nu er vi klar
Efter Microsofts massive investeringer i udvikling i kriseåret mener selskabet sig nu klar til at kaste sig ud en hovedkulds jagt på vækst og nye forretningsmuligheder.

Signalerne fra Microsofts topledelse til dets store partnermiljø, der som fremskudte hære er drivkraft i udvikling og salg af produkter til erhvervskunderne, er da også fokuseret på 'mulighederne' netop nu: Mulighederne for vækst, for at sælge mere, producere mere, vinde flere kunder og tjene flere penge.

"Vi er i en tid, hvor mulighederne for vækst og høj omsætning er umådeligt attraktive. Vi sender en besked om vækst til jer alle. Det er nu, og vi er indstillede på at være meget aggressive," siger Stephen Elop, chef for Microsofts erhvervsdivision.

Skyen under alting

Under hele bevægelsen ligger det potentielle behov for enorme mængder af nye it-produkter, som teknologi-skiftet mod skyen presser frem.

I Microsofts optik er det ved at være slut for altid med de store tunge 'on premises'-produkter.

Selskabet har da også for længst taget konsekvensen og har kastet sig hovedkulds ud i en stor lanceringsbølge af cloud-orienterede produkter.

Faktisk vurderer selskabet, at det aldrig tidligere har lanceret så mange produkter, som det gør i denne tid, hvor det strømmer ud med produktopdateringer og lanceringer af helt nye produkter fra Microsofts udviklingsafdeling.

Fundamental forandring

Det er fire år siden, at Microsoft indledte den store og helt fundamentale bevægelse LINK over mod skyen med en grundide om, at alt det kedelige infrastruktur-halløj skal fjernes helt fra de enkelte virksomheders it-afdeling og sendes ud til Microsoft eller en anden leverandør.

Microsofts cloudvariant inkluderer dog en tung tilstedeværelse af software på også de lokale apparater under fællesbetegnelsen "software + service."

Den model er topchef Steve Ballmer fortsat så begejstret for, at han nærmest har erklæret de helt tynde klienter for yt, færdige og ude af kampen.

Og det er netop denne bevægelse, der ligger til grund for mange af de nye muligheder. Nye strategier og nye teknologiske muligheder gør nemlig nye teknologier og produkter påkrævet. Og dem skal Microsoft og selskabets partnere sælge.

"Vi har råbt om cloud i fire år. Det må nu stå klart for alle, at der ligger store forretningsmuligheder i den store transformation, der er ved at ske lige nu," lyder det fra Microsofts topchef, Steve Ballmer.

"Der er stadig meget at gøre. Men kursen er klar. Og den er aldeles uundgåelig. Det er den vej, vi skal," siger han.

Få overblikket over Microsofts store partnerkonference 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer