Artikel top billede

Nu kan man også anvende Silverlight på eksempelvis Nokias N97.

Microsofts Silverlight klar til Symbian-platformen

Microsoft har frigivet Silverlight til Nokias Symbian-platform. Se hvad det kan bruges til.

Silverlight, der er Microsofts bud på en konkurrent til Adobes Flash, er udset til at skulle løfte Microsofts egne smartphone-produkters multimedie-del.

Nu bejler selskabet også til Nokias Symbian-platform, så det er muligt at anvende Silverlight til applikationer på Nokia 5800 XpressMusic, Nokia N97 og Nokia N97 Mini og at se Silverlight-baserede web-applikationer i mobil-browseren.

Dermed bliver det eksempelvis muligt at se video i H.264-formatet direkte i browseren på Symbian-smartphonen, og ved hjælp af teknologien IIS Smooth Streaming kan man se live-streams, forklarer Microsoft.

Den offentlige beta af Silverlight til Symbian har været ude siden marts og er ifølge Microsoft downloadet mere end 20.000 gange.

Flash, Silverlight og HTML5

Der har på det seneste været en del debat om Flash på smartphones, fordi Apple har valgt at holde fast i, at Flash ikke får lov til at komme ind på iPhonen.

"Flash ligner en teknologi, der har haft sin tid og nu er på retur, hvorimod HTML5 ligner en teknologi, der virkelig er på vej frem nu," lød analysen for nylig fra Steve Jobs.

Selvom Microsoft mener, at det er HTML5 og H.264-formatet, der skal levere video i Internet Explorer i fremtiden, og selvom selskabet gøre hvad det kan for at fremme Silverlight, har selskabet samtidig fredet Adobes Flash.

"Der er problemer med Flash, særligt omkring stabilitet, sikkerhed og ydeevne. Vi arbejder tæt sammen med Adobes ingeniører, og deler information om de problemer, vi kender til i vedvarende diskussioner. På trods af disse problemer, fortsætter Flash med at være en vigtig del af at levere en god brugeroplevelse på nutidens internet," har Microsoft tidligere udtalt.

Silverlight til Symbian kan downloades fra Nokias Ovi Store og fylder 3,85 MB.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere