Artikel top billede

Columbus IT får mystisk købstilbud fra kapitalfond

Kapitalfonden EG Holding har ud af det blå fremsat købstilbud på Columbus IT Partner. Der er rygende uenighed hos storaktionæren og stifteren, om selskabet skal sælges.

Det Nordic Capital-ejede selskab EG Holding set sig lun på at købe Microsoft-konsulenthuset Columbus IT Partner, lyder det fra nyhedsbureauet Direkt.

Det fremsatte købstilbud kommer fuldstændig ud af det blå og bag på Columbus-chefen Claus Hansen.

"Jeg er overrasket. Ikke fordi, jeg ikke kan se potentialet i Columbus, men det er ikke noget, der har været dialog om. Det er et købstilbud afgivet sådan ud af det blå. Men jeg er da glad for, at der er nogen, der kan se, at Columbus har en masse værdier, som også de har interesse i," siger Claus Hansen til Direkt.

Aktie på himmelflugt

EG Holding vil tilsyneladende tilbyde aktionærerne i Columbus IT Partner en pris pr. aktie på 3,10 kroner.

Tilbuddet har fået Columbus-aktien til at stige med 30 procent, og tilbuddet fra EG Holding svarer til, at værdien af Columbus IT ligger på 328 millioner kroner.

Med tirsdagens slutkurs havde selskabet en værdi på 235 millioner kroner.

Sammenlægning af selskaberne

Ifølge en pressemeddelelse fra EG Holding er begrundelsen for købet, at EG Holding ønsker at "skabe en stærk virksomhed inden for branchespecifikke it-løsninger, der kan opnå en ledende position inden for udvalgte brancher og på udvalgte markeder."

EG Holding holder sig absolut ikke tilbage med lovord og skriver andetsteds i sin pressemeddelelse:

"Columbus' internationale platform og virksomhedens stærke relation til Microsoft kombineret med EG Koncernens dybe brancheforståelse og virksomhedens evne til at skabe indtjening inden for brancherne vil skabe en ledende international, branchefokuseret it-virksomhed, der vil opnå kritisk masse inden for alle væsentlige brancher i de to virksomheders nuværende portefølje."

Uenighed hos aktionærerne

Ifølge Version2 anser stifteren af Columbus IT, Michael Gaardboe, tilbuddet for "yderst attraktivt".

Han ejer 14 procent af aktierne i Columbus IT, og han har meddelt, at han er villig til acceptere købstilbuddet på de fremsendte betingelser.

Derimod lufter it-finansmanden Ib Kunøe, der ejer 30 procent af aktierne, sin utilfredshed over for Business.dk.

Ib Kunøe kalder købstilbuddet og fremgangsmåden for et "mystisk og aggressivt slag i luften".

"Jeg ved ikke, hvad der ligger bag overtagelsestilbuddet, men mit svar vil til enhver tid være nej. Jeg synes, det er en besynderlig fremgangsmåde, at Nordic Capital ikke kontakter mig som selskabets største aktionær, før de kaster sig ud i sådan et tilbud. Så ville de jo klart vide, at der ikke er noget at komme efter," siger Ib Kunøe til Business.dk.

Columbus-direktør Claus Hansen fortæller nyhedsbureauet Direkt, at selskabet nu seriøst overvejer købstilbuddet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere


Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.