Artikel top billede

NemID er på vej med nye digitale log-in løsninger

Synes du også, at NemID's nøglekort af pap er noget bras? Så tag det roligt, snart kan du købe dig til mere digitale løsninger.

I dag lanceres den digitale signaturs afløser, NemID.

Og der godt nyt til dig, hvis du ikke mener, at den kommende NemID-løsning er digital nok.

I modsætning til den nuværende signatur skal NemID ikke installeres på en computer. Den vil udelukkende bestå af et password og et brugernavn plus et nøglekort med engangskoder, som brugeren skal anvende ved log-in.

Det har fået computerworlds læsere til at kalde den digitale signaturs afløser for noget oldnordisk bras.

Men nu afslører DanID, som er den PBS-ejede virksomhed bag NemID-løsningen, at der er nye og mere elektroniske log-in-løsninger på vej, som brugerne mod betaling kan vælge i stedet for nøglekortet.

"Nøglekortet er blot den første løsning, som vi går ud med. Senere vil der også komme løsninger, der er mere elektroniske. Men vi har besluttet, at den store udrulning starter med nøglekortet for ikke at forvirre brugerne ved at lancere en masse forskellige løsninger," siger Johnny Bennedsen, der er direktør for DanID.

Flere løsninger på tale

Ifølge Johnny Bennedsen overvejer DanID i øjeblikket en vifte af forskellige løsninger, som brugerne mod betaling kan anvende i stedet for nøglekortet.

Der bliver blandt andet overvejet en token-løsning, hvor et stykke software selv kan generere et kodeord til brugerne, og der bliver også overvejet løsninger, hvor brugerne kan få tilsendt engangskoder på sms.

Det er en løsning, som flere af Computerworlds læsere også har foreslået.

"Men den store udfordring er, at sms-beskeder som udgangspunkt sendes som ren tekst uden kryptering. Derfor er der nogle sikkerhedsmæssige udfordringer ved sådan en løsning," siger Johnny Bennedsen.

Han forklarer, at DanID desuden overvejer en smart-card-løsning, hvor brugeren kan logge ind med et smart-card og en kortlæser, der eksempelvis kan tilsluttes computerens usb-port.

Skal kunne bruges alle

NemID-løsningen skal i løbet af den næste halve år udsendes til mellem to og tre millioner danskere.

Derfor har det ifølge Johnny Bennedsen været afgørende, at NemID har valgt en løsning, der øjeblikkeligt kan tages i brug af et bredt udsnit af befolkningen.

Tidligere har Johnny Bennedsen fortalt til Computerworld, at NemID har lavet en række brugerundersøgelser, der viser, at nøglekort-løsningen har en kort indlæringstid og blev taget i vel mod af brugere på tværs af aldersgrupper.

Her til morgen går NemID-projektet i luften efter i alt ni måneders forsinkelser. IT- og Telestyrelsen har tidligere betegnet projektet som "et megastort projekt, der langt overstiger introduktionen af Dankortet i kompleksitet."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere